Nordlyset brydes af et enormt fiskenet, der deler scenen i to. Trods nettets gennemsigtighed opstår der en fysisk barriere, en afgrænsning, der både fanger og samler de tre danseres bevægelser i en organisk helhed. At stå stærkt både i ensomhed og i fællesskab. Lys mod mørke. Skumring. Nettet fungerer som sikkerhed og beskyttelse mod fald, samtidig med at det også virker som en fældende mekanisme, der indvikler og begrænser. Vævet kan holde os fast i ensomheden, efterfulgt af en følelse af fællesskab. Følelsen af ensomhed kan være intens eller flydende. Det er en grundlæggende betingelse for menneskeheden, som vi må acceptere i stedet for at afvise og skubbe væk.
SILA er inspireret af den grønlandske myte om Sassuma Arnaa (Havets Moder), som minder os om, at mennesker ikke er skabt til at håndtere alle deres problemer alene. Sarah Aviaja Hammeken har skabt koreografien og universet, og hendes baggrund som moderne danser kombineres med inspiration fra hendes grønlandske rødder. Koreografien suppleres af et rytmisk lydbillede skabt af den grønlandske komponist Gerth Lyberth og en dynamisk lysdesign af den fransk/danske Brian Cord’homme.