Jeg tilbragte min barndom og størstedelen af mine teenageår meget stille og tilbagetrukket. Utallige dage gik med at læse mennesker og især alt det de ikke sagde højt. Ordets ’gestus’, Ordets ‘blik’, Ordets ‘åndedrag’ indeholder så meget sandhed og hemmelighed, og jeg har brugt en stor del af mit liv på at forsøge at forstå de spor de sætter i kroppen. Jeg tror, at værket udspringer fra denne søgen. / Gaya de Medeiros
”Atlas da Boca ” (Atlas of the Mouth) udforsker to transkønnede kroppe gennem munden. Som et symbol bliver munden grænsefladen mellem det offentlige og det private, mellem det erotiske og det politiske, mellem tavshed og det udtalte ord. Ved at stille spørgsmål ved ordenes ’gestik’ dykker dette værk ned i øjeblikket, hvor munden hærder og lader ordene komme brølende ud.
Forestillingen varer 52 minutter. Efter hver forestilling inviterer vi dig til at blive lidt længere. Gaya og Ary vil være værter for en intim og hyggelig artist talk umiddelbart efter applausen. Dine spørgsmål, tanker og nysgerrighed er mere end velkomne. Det er en uformel sammenkomst, og vi håber, at du har lyst til at blive i rummet i yderligere 20 minutter.