Årskort +1
Med årskort til Dansehallerne deler du glæden ved dansen. Det er nemlig skruet sådan sammen, at du med dit årskort altid kan have en +1 med helt gratis. Og så sparer du selvfølgelig en hel del med en pris på 1000 kroner.
Dette får du:
- Fri entré til dig og din +1 til alle Dansehallernes publikumsaktiviteter.
- Mulighed for at pre-booke billetter til kommende sæsonprogram.
- Mulighed for at deltage gratis i udvalgte brancheaktiviteter (f.eks. en artist talk med kunstner bag forestilling).
OBS: Vi gør opmærksom på, at der er begrænsede årskortbilletter i forbindelse med festivalen OPENINGS. Nuværende årskortholdere har fået mulighed for at booke billetter, men da billetsalget nu er åbnet for alle, vil der være begrænset mulighed for at booke billetter for nye årskortholdere.
Ung/Studerende +1
Er du under 25 år eller studerende, er du ekstra heldig! Med dit årskort får du mulighed for at invitere en ven med til alle forestillinger og aktiviteter for publikum – helt gratis. Årskortet koster 500 kroner og er allerede tjent ind igen efter 5 besøg. Just saying.
Dette får du:
- Fri entré til dig og din +1 til alle Dansehallernes publikumsaktiviteter.
- Mulighed for at pre-booke billetter til kommende sæsonprogram.
- Mulighed for at deltage gratis i udvalgte brancheaktiviteter (f.eks. en artist talk med kunstner bag forestilling).
Sådan køber du og aktiverer årskort
- Find den ønskede årskorttype
Klik på knappen “Køb årskort” øverst på siden. Vælg den type af årskort, der passer dig: “årskort” eller “årskort ung”, og tilføj derefter til kurv. Følg herefter den blå knap “Gå til betaling” nederst i højre side. - Udfyldelse og køb
Udfølg venligst de angivede felter. Hvis du ikke allerede er oprettet hos Dansehallerne, beder vi dig udfylde navn, telefonnummer og postnummer. Fortsæt herefter til betaling. Når betalingen er gennemført, vil du modtage en email fra Billetten A/S, hvori dit årskort er vedhæftet som pdf. - Aktivering af årskort
Vælg nu den ønskede forestilling fra publikumsprogrammet og klik på knappen “Køb billet”. Når menuen i højre side dukker op, så scroll ned i bunden og tryk på knappen “Aktivér årskort”. Indtast nu dit 8-cifrede årskortnummer (både tal og bogstaver), som du finder under QR-koden i dit tilsendte årskort. - Voila!
Du har nu aktiveret dit årskort og kan fremadrettet vælge billettypen “årskort” og tilføje til din kurv.
Sådan anvender du årskort fremadrettet efter aktivering
- Start med at finde den forestilling fra vores publikumsprogram, du vil se, og klik på “Køb billet”. Vælg herefter dato og tidspunkt og eventuel plads i salen. Under de forskellige billettyper klikker du på “årskort”. Tilføj billet til kurv og gå til betaling. Med dit årskort kan du tilføje op til 2 billetter til kurven per forestilling. Ønsker du at tilføje billet(ter) til en anden forestilling, kan du sagtens tilføje flere til kurv på samme måde, inden du går til “betaling”.
- Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du nu logge ind på din billetprofil, for at din årskortbestilling kan gå igennem.
- Godkend din ordre, og din billet bliver efterfølgende sendt til din email.
Skulle der forekomme problemer, er du altid velkommen til at kontakte vores salgsansvarlige via sne@dansehallerne.dk.
Det med småt
- Årskortet er personligt og kan kun anvendes i ledsagelse med dig. Årskortet er gyldigt 12 måneder fra købsdato.
- Det er kun muligt at foretage én aktiv årskortreservation (dvs. 2 billetter) per forestilling.
- I sjældne tilfælde kan der forekomme begrænset anvendelse af årskort. Dette vil altid blive synliggjort i beskrivelsen af den givne aktivitet, det drejer sig om. Den begrænsede booking af billetter skyldes begrænset billetkapacitet ved særlige events og forestillinger.
- Årskortbilletter til OPENINGS 2024 er begrænsede. Det har været muligt at booke til alle forestillinger, og det foregår som altid efter først-til-mølle-princippet.
- Skulle du blive forhindret i at deltage i et arrangement, du allerede har booket årskortbillet til, beder vi dig melde afbud senest 24 timer før forestillingen for at undgå et administrationsgebyr på 100 kr.
- Til hver forestilling allokeres en række billetter særligt til årskortindehavere. Der vil altid være mulighed at sikre sig en billet, men efter først til mølle-princippet, hvorfor årskortbilletter kan være udsolgte, hvis man er sent ude.
Læs mere om handelsbetingelser for køb af årskort her.