Jeppe Kaas Vad
Floor & Flow

Floor & Flow er en klasse der udforsker krydsfeltet mellem fysisk spænding, kinæstetisk sansning og relation til rum. Gennem guidede opgaver, bevægelseanalyse og struktureret materiale arbejder du med tyngdekraften, fysikalitet og intention for at udvide dit udtryksregister og udfordre din bevægelseskapacitet.

Undervisningen fokuserer på, hvordan bevægelse og kroppen kan forme vores opfattelsesevne. Ved at udvide vores bevidsthed om indre og ydre støttestrukturer, knogler, muskler, åndedræt og rumlige relationer udvikler du en mere intelligent og integreret bevægelsespraksis.
Med elementer fra moderne dans og floorwork, flow-akrobatik og opgavebaseret læring er målet at kultivere en krop der er stærk, lydhør og åben for transformation. Du forvente en klasse med høj intensitet, sved og hvor du kan mærke din krop.

Klasserne afholdes i Studio 3 på Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27 DK-1799 København V.

I Dansehallerne er der niveaufri adgang til alle etager ved benyttelse af husets elevator. Kønsneutralt toilet og omklædningsrum findes i stueetagen.

Vi beder dig venligst møde op 15 minutter før timen, så der er tid til at tjekke ind med din QR-kode i Foyeren på billetten.

Alle medlemmer kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et årsprogram med cirka 5 dages træning om ugen og nu også workshops hver anden uge. Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i danseundervisning, og det er også muligt at deltage i en drop-in klasse.

Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned. Har du kommentarer eller gode tips til træningsprogrammet, kan du altid sende en e-mail til kuratorerne; trainingcurator@dansehallerne.dk

Jeppe Kaas Vad er en dansk født og baseret danser og koreograf. Han har en baggrund i sport og teater og er senere gået over i dans. Han har en BA i Dans og Koreografi fra Den Danske Scenekunstskole og siden sin afgang i 2017 arbejde freelance indenfor dans og fysisk teater både på og uden for scenen. Han har arbejdet og turneret nationalt og internationalt med DON GNU, Det Kongelige Teater, Folketeatret, Betty Nansen Teatret mf. og er i øjeblikket engageret i undervisning og nye produktioner med DON GNU.

Køb medlemskab →

Kunstner

Jeppe Kaas Vad

Titel

Floor & Flow

Type

Træning

Dato

19.–23.10.2026, 10:00

Varighed

1 time og 30 minutter

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Føj til kalender