New Sh*t Vol 4. – fra futuristiske chat boxes til spirituel opvågning og drømme om frihed
Gæstekurator Liva Xamanek Lopez præsenterer en pulserende aften med tre meget forskellige performances, der med et højt kunstnerisk niveau og stærke individuelle udtryk spænder over en blanding af popping, breaking, kommerciel og eksperimentel dans. Oplev værker af:
Abya Yala – Afrik & Arcturuz
Anastasija Olescuka
Nora Massisímo & Mia Kingo
Liva Xamanek Lopez om aftenen program:
”Til New Sh*t Vol. 4 præsenteres fem koreografer, som på hver deres måde bruger kroppen til at fortælle historier, der taler til både hjerne og hjerte.
Koreograferne bag aftenens program er alle aktivt engagerede i communities omkring dansen, og med deres ekstraordinære drivkraft gør de en forskel for og i deres kunstneriske fællesskaber.
Med min kuratering håber jeg, at publikum også vil mærke kunstnernes drive og energi strømme fra scenen.”
NEW SH*T VOL 4. | PROGRAM
Kl. 19
𝗗𝗝 𝗕𝗶𝗹𝗹𝗼𝘄_𝟰𝟬 | 𝗨UMPHFF R𝗮𝗱𝗶𝗼
Kl. 20 Forestillingsprogram
𝗔𝗯𝘆𝗮 𝗬𝗮𝗹𝗮 – 𝗔𝗳𝗿𝗶𝗸 & 𝗔𝗿𝗰𝘁𝘂𝗿𝘂𝘇 | 𝗔𝘄𝗮𝗸𝗲𝗻𝗶𝗻𝗴
𝗔𝗻𝗮𝘀𝘁𝗮𝘀𝗶𝗷𝗮 𝗢𝗹𝗲𝘀𝗰𝘂𝗸𝗮 | 𝗣𝗮𝗿𝘁 𝗧𝗶𝗺𝗲 𝗥𝗼𝗯𝗼𝘁
𝗡𝗼𝗿𝗮 𝗠𝗮𝘀𝘀𝗶𝘀𝗶́𝗺𝗼 & 𝗠𝗶𝗮 𝗞𝗶𝗻𝗴𝗼 | 𝗕𝗲𝘁𝘄𝗲𝗲𝗻 𝗰𝗵𝗮𝗶𝗻𝘀
Kl. 21:30 – midnat
𝗗𝗝 𝗕𝗶𝗹𝗹𝗼𝘄_𝟰𝟬 | UUMPHFF Radio
Vi ses til en vibrerende aften, der hylder dansen og samtidig kickstarter det fire ugers program POPDEATHPOWER | Dansehallerne x Betty.
OM FORESTILLINGERNE
AWAKENING | af Abya Yala – Afrik & Arcturuz
Som en del af den menneskelige selverkendelsesproces, bevæger vi os gennem forskellige stadier af åndelig erkendelse af sindstilstande, tanker og samhørighed med universet – en bevægelse henimod åndelig opvågning, mellem fornægtelse og accept af vores natur.
Awakening introducerer gennem dynamiske bevægelser de følelser, som mange af os har, har haft eller kommer til at opleve på et tidspunkt på denne rejse gennem vores liv.
Dans og koreografi: Abya Yala – Afrik & Arcturuz
PART TIME ROBOT | af Anastasija Olescuka
En telefonpige, fanget i den digitale verdens galskab og matematiske beregninger. Sociale medier og chatbokse, i et retro-futuristisk univers, sci-fi inspireret. Leger med grænserne mellem det mekaniske og organiske, menneskelige og robotagtige det tilfredsstillende og det destruktive.
“Hej, hvordan kan jeg hjælpe dig? Digital verden. Automatisk. Sæt hænderne på skærmen, tryk på knappen og få tingene til at bevæge sig hurtigere end lyset.
Mål din betydning og betydningen af dit liv i klikkene på andres digitale enheder… 010101
Du har ringet til et forkert nummer…”
Koreografi, dans og lys: Anastasija Olescuka
Musik: skabt af Yo Akim Hejle
BETWEEN CHAINS | af Nora Massisímo & Mia Kingo
I en legemliggørelse af det obskure forhold mellem frihed og begrænsning, er seks dansere forbundet via en kæde, som de forsøger at bryde.
BETWEEN CHAINS tager udgangspunkt i trinsprog og udtryk fra den kommercielle genre, som blandt andet er kendt fra live shows, film, reklamer, musikvideoer etc. Karakteristisk for genren er en kombination af forskellige populære stilarter til skabelsen af et unikt synkroniseret udtryk, som klæder scenen.
Den kommercielle genre opstod i Los Angeles med inspiration fra Jazzdans og et ønske om at være mere funky, edgy og lyrisk. Således blev Jazz-funk skabt. Herefter blev et hav af subgenrer kreeret, og de hører nu alle under kategorien kommerciel.
Koreografi: Nora Massisimo & Mia Kingo
Dansere: Hannah Hviid, Anna Hvingel, Michael Hammerbo, Emma Annfeldt, Patricia Sherpa, Freja Bjerregaard
Musik mix: Marvin Spahi
OM NEW SH*T
Med det tilbagevendende format New Sh*t tjekker Dansehallerne ind med, hvad der er nyt i det koreografiske landskab. For hver udgave inviteres en yngre gæstekurator til at præsentere et progressivt program af koreografer, som kuratoren mener er morgendagens kunstnere!
DIGITALT PROGRAM: