echoes er et affektivt terræn: Et glitch mellem det ubegribelige og det håndgribelige. Performancen er en koreografisk total-installation, et taktilt landskab, der omslutter performerne såvel som publikum.
echoes udvider perspektiv på følelsesmæssige tilstande og kroppes afgrænsninger. Gennem responsive koreografier, farvemættede drapperier og et emmende lyd- og lysunivers skildrer værket affektive tilstande strukket ud i tid og mellem mennesker. echoes spiller på subtile, sociale koreografier og er en invitation til at opleve gennem sansernes mangfoldighed.
echoes udforsker, hvordan en enkelt krop kan holde flere forskellige følelsesmæssige tilstande, og hvordan en kollektiv krop kan holde følelser i fællesskab. En polyfoni af paradoksale tilstande, der sameksisterer og kolliderer…
Åben installation: echoes installationen er åben for, at man kan udforske den på egen hånd den 17. oktober kl. 14-17 og ligeså som en del af Kulturnatten 15. oktober kl. 20-23.