Dansehallerne
Stav med kroppen

Stav med kroppen er en af Dansefyrtårn København og Brøndbys satsninger inden for ”Dans i skolen” – et af de fire hovedprogrammer i det store, landsdækkende danseprojekt ”Ta’ fat om dansen.

Projektet, der løber fra 2014-2017, drives af Dansehallerne og finansieres af Nordea-fonden.

Stav med kroppen er rettet mod førskolegrupper og indskolingen (0. klasse). Der er tale om et forløb på fire uger, hvor børnene hver uge får en lektions dans (45 minutter).

Stav med kroppen er udviklet af Lisbeth Kokholm Nør og kobler dans og bevægelse med kendskab til alfabetet. Målet er at introducere børnene til bogstaverne gennem kroppen og dermed give dem andre værktøjer til at lære dem.

Samtidig fremstår forløbet som et frirum, hvor der ikke er noget facit, men hvor børnene selv er med til at definere, hvordan de synes, bogstaverne ser ud.

Artist

Dansehallerne

Title

Stav med kroppen

Type

For Municipalities

Nordea-fonden (en)