Soloforestillingen af og med Mårten Spångberg har afsæt i et ønske om at danse og synge uden at have en særlig evne og teknisk formåen – i forhold til skabelse af dels territorium dels de måske mere håndgribelige begreber som identitet og tilhørsforhold.
Med udgangspunkt i en interesse for territorium og politisk potentialitet udforsker koreografen to over-determineret kunstneriske materialer: Walter Verdin´s film om Steve Paxtons dans til J.S. Bachs Goldberg Variations og sange fra Buena Vista Social Club.
Gennem performerens manglende evne og uforståenhed overfor materialet er det som om tilskuerne opfordres til at genoverveje deres holdning til æstetik.
Hvad vi ser og oplever er og er ikke Steve Paxtons dans og Buena Vista Social Clubs lyd af sentimental kærlighed.
Værket Powered by Emotion er ren kunstighed i sin mest naturlige form.
Mårten Spångberg
Han er koreograf med interesse for koreografi i et udvidet felt, som han har nærmet dig gennem en eksperimentel praksis og kreativ proces i mangeartede formater og udtryk. Han har været aktiv på scenen som performer og skaber siden 1994 og siden 1999 har han skabt egne koreografier fra soloer til større værker, som har turneret internationalt.
Under etiketten International Festival og i samarbejde med arkitekten Tor Lindstrand han engageret i social og udvidende koreografi.
Fra 1996-2005 har Spångberg organiseret og kurateret festivaler i Sverige og internationalt.
Han har taget initiativ til netværkorganisationen Inpex i 2006 og har indgående erfaring med at undervise i såvel teori som praksis. Han var direktør for kandidatuddannelsen i koreografi på DOCH i Stockholm i 2008-12. I 2011 udkom hans første bog Spangbergianism.