YEM

Tiny Dancer
YEM

YEM bliver præsenteret som en del af KORAL: En dansefestival for børn – og hele familien, der finder sted d. 15.-17. oktober 2022 i Valby Kulturhus. Forestillingen er målrettet børn i alderen 3-6 år og deres forældre.

I Yem rejser vi ud sammen for at finde ud af, hvad hjem er. Hvad sker der, når danseren åbner sin magiske kuffert? Og når musikeren spiller på sine spændende instrumenter? Tag med os på en fantasifuld færd fuld af dans og musik, hvor vi undersøger, om man kan have sit hjem med kufferten – og hvad der egentlig gør, at vi føler os hjemme.

Når du køber en billet til en af festivalens forestillinger, har du ligeledes adgang til vores festivalområde. I festivalområdet kan hele familien udfordre sig selv, sammen. I kan lave koraler af selvtørrende ler, tage et billede til Instagram og være med i konkurrencen om den mest kreative koral. Desuden kan du gå i dansestudiet og møde en danseformidler, hvor der er rig mulighed for at bevæge sig og reflekterer over dagens oplevelse. Og selvfølgelig har vi skabt plads til, at de små kan lege i et hav af korallegetøj.

Mette Møller Overgaard (DK), dansekunstner, fokuserer sin koreografiske praksis i projekter, hvor deltagernes fysiske, sociale og kreative oplevelser er centrale. Hun arbejder i krydsfeltet mellem forskellige kunstarter og ofte stedsspecifikt og har stor erfaring med undervisning og projekter for de yngste. David Navndrup Black (DK/UK), lydkunstner, centrerer arbejdet omkring bevægelse og teknologi. Han samarbejder med andre faggrupper på projekter, der giver nye sensoriske oplevelser af kendte steder og anvender percussion og teknologi til at skabe forskellige lydoplevelser for og med børnene.

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Tiny Dancer

Titel

YEM

Type

Børn & Familie

Dato

  • 16.10.2022, 15:00
  • 17.10.2022, 10:00
  • 17.10.2022, 12:00

Varighed

45 minutter

Venue

Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4, 2500 København

Krediteringer

YEM er skabt i samarbejde mellem kunstnerne: David Navndrup Black og Mette Møller Overgaard. Scenografi og kostumer: Sigrid Astrup. Co-produceret med Dansehallerne. Støttet af Statens kunstfond. Tak til Aaben dans og Push+. Foto: Bahadir Berber

Føj til kalender