Thea Carla Schøtt
Heels Class

I denne klasse arbejder vi på at få den individuelle, indre femininitet til at manifestere sig i det fysiske udtryk. Vi udfordre sensualitet, linjer, balance og musikalitet via teknisk heels-træning, femme release, gulvarbejde og koreografi. Gennem arbejde og træning med dans, som benytter sig af et ”sexet” udtryk undersøger vi den individuelle autenticitet, der ligger bag bevægelserne. Vores legende mål er at styrke feminin selvsikkerhed i kroppen og dygtiggøre os. Alle kroppe er velkomne, det er ikke en kønnet time, men fokus er på det feminine udtryk i alle dets former. Det er ikke en begynder time i dans generelt, men erfaring i heels-dans er ikke påkrævet. Medbring egne stiletter og gerne knæbeskyttere. Man er velkommen til at deltage i timen uden stiletter. 

Klasserne afholdes på Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27 DK-1799 København V.

I Dansehallerne er der niveaufri adgang til alle etager ved benyttelse af husets elevator. Kønsneutralt toilet og omklædningsrum findes i stueetagen.


Vi beder dig venligst møde op 15 minutter før timen, så der er tid til at tjekke ind med din QR-kode i Foyeren på billetten.

Alle medlemmer kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et årsprogram med cirka 5 dages træning om ugen og nu også workshops hver anden uge. Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i danseundervisning, og det er også muligt at deltage i en drop-in klasse.

Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned. Har du kommentarer eller gode tips til træningsprogrammet, kan du altid sende en e-mail til kuratorerne; trainingcurator@dansehallerne.dk

Thea Carla Schøtt er en dansk tværfaglig kunstner. Hendes kunstneriske praksis er forankret i queerkunsten camp og undersøger absurditeten i den menneskelige natur. Hun optræder internationalt på tværs af et bredt spektrum af underholdningskunst og har danset for kunstnere som Lenny Kravitz, Jean Paul Gaultier, Lil Uzi Vert, Travis Scott, Les Rita Mitsouko og Pussy Riot. Hun medvirkede i Gaspar Noes CLIMAX og har siden danset og spillet med i tv og musicals. Hun har lavet movement-instruktion for den danske modeuge, Vogue, forskellige popkunstnere og var revival-koreograf på ‘Den glade enke’ 2025 på Operahuset i København. 

Køb medlemskab →

Kunstner

Thea Carla Schøtt

Titel

Heels Class

Type

Træning

Dato

27.–30.4.2026, 10:00

Varighed

1 time og 30 minutter

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Photo with red heels: Max Cookward

Føj til kalender

studio choreography