I den lyse sommeraften kan du få en af de helt store danseoplevelser. Det prisbelønnede, canadiske Compagnie Marie Chouinard indtager nemlig Bellahøj Friluftsscene, som i stemningsfuld amfiteaterstil danner rammen om dans i verdensklasse.
Forestillingen består af en række korte soli og duetter, der spiller på tangenterne humor, leg og skønhed. Radical Vitality er bærret på flødeskummen, som enhver med bare en spirende interesse for dans kan få glæde af at se. Forestillingen blev oprindeligt vist ved åbningen af Venedig Biennalen i 2018 og bliver nu for første gang opført i København.
Forestillingen præsenteres i samarbejde med CPH STAGE og Bora-Bora.