immortal summit er en forestilling, der bevæger sig mellem ideer om storhed og storhedsvanvid. To karakterer er bundet til en udødelig skæbne og fanget i en ambivalent virkelighed, hvor erindringer udstilles om menneskehedens overdrevne adfærd. I sin søgen efter noget andet, navigerer immortal summit i grænselandet mellem provokation og leg, ømhed og fiasko, alt imens forestillingen stiller spørgsmål om, hvordan man håndterer sin eksistens i en ikke-frivillig virkelighed.
I immortal summit arbejder Lydia Östberg Diakité og BamBam Frost med materiale inspireret af sport, guder og populærkulturelle ikoner. Et studie af fænomenerne ikonisering og kanonisering af præstationsevner, hvor umulige niveauer og høje forventninger er den nye standard.