Duende er en spansk betegnelse for stemningens ånd.
Det kommer indefra som en fysisk og følelsesmæssig reaktion på kunst. Det er det, der giver dig kuldegysninger, får dig til at smile eller græde som en kropslig reaktion på en kunstnerisk forestilling, der er særligt udtryksfuld.
Oplev forestillingen Duende af den svenske koreograf Linda Blomqvist som sammen med sine to mandlige medperformere stræber efter at opnå duende i hver bevægelse og i hver forestilling og inviterer publikum med ind i den samme tilstand. Danserne udtrykker sig gennem både synkron koreografi, store bevægelser, stilstand og langsomme bevægelser. En smuk lydside, der bevæger sig på tværs af genrer, akkompagnerer Duende, og performernes stemmer kommer også i spil.
Duende siger ja til dansens og musikkens evne til at formidle følelser og fortælling.