Close Encounters
Embodied Journeys

Klik her for at pre-booke billetter med dit årskort.
Klik her for at pre-booke billet med dit professionelle medlemskab.

Det er med stor glæde, at Den Frie Udstillingsbygning og Dansehallerne åbner dørene til den femte udgave af Close Encounters d. 6. – 10. juni 2023. Close Encounters bliver i år kurateret af koreograf og danser Julienne Doko (FR/CAR/DK).

Årets Close Encounters bærer titlen Journeys – en koreografisk udstilling, som samler performere, billedkunstnere og dansere i en præsentation af refleksioner om indre og ydre blikke på den sorte krop. 

En unik koreografisk udstilling 

Close Encounters er en unik koreografisk udstilling, der forener visuel kunst, dans og performance. Med hver udgave af Close Encounters præsenterer vi en ny vinkel på det frugtbare forhold mellem samtidskunst og koreografi. I dag bliver koreografer i stigende grad inviteret ind på museer og gallerier, fordi grænsen mellem performance og visuel kunst aldrig har været mere flydende. 

Året 2020 (#blacklifematters) var præget af et opgør med social og racemæssig uretfærdighed i mange lande, herunder Danmark. Siden da er der kommet større fokus på vigtigheden af, at lade ikke-dominerende stemmer og fortællinger blive hørt. Julienne Doko inviterer danskbaserede pan-afrikanske/afro-europæiske kunstnere til at producere værker, der gennem dans, performance og installationskunst undersøger deres identitet som nogen af de “andre” i Danmark og giver os et udvidet perspektiv på danskhed. 

Endelig program og bidragende kunstnere bliver offentlig gjort i starten af 2023.

Julienne Doko er en fransk danser, underviser og koreograf med rødder i Den Centralafrikanske Republik, og med base i Danmark. I sin dansepraksis udforsker Julienne sammenhænge mellem forskellige dansestile og bruger nutidig dans som et rum for hybridisering, et redskab til synergi mellem danseteknikker og -udtryk. Hendes bevægelse og dramaturgiske linje henter inspiration fra hendes hjemland og de rejser, hun har foretaget sig. Julienne har optrådt internationalt med en stor række kompagnier, på festivaler, tv-shows og i musicals.

Kunstner

Close Encounters

Titel

Embodied Journeys

Type

Forestilling, Udstilling

Dato

  • 6.6.2023, 17:00
  • 7.6.2023, 12:00
  • 8.6.2023, 12:00
  • 9.6.2023, 12:00
  • 10.6.2023, 12:00

Varighed

6-10 timer

Venue

Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Pl. 1, 2100 København

Krediteringer

Kurator: Julienne Doko (DK/FR/CAR)

Føj til kalender