En danseforestilling til vores medmennesker på 3–6 år.
I et sanseligt rum med visuel skønhed og et mildt lydbillede danser danserne stemninger frem, som vi alle kender: savn, kærlighed, sorg og trøst. For en stund er sanserne, fantasien, nærværet og fællesskabet i centrum gennem dans, koreografi, blød musik og sang – som at blive sænket ned i et varmt bad eller pakket godt ind i et stort, blødt tæppe.
Scenografien udspringer af et sengehimmels-univers – et blødt, svævende og omsluttende rum. Som at træde ind i et indre landskab mellem vågen og sovende, hvor stoffet næsten kan huske dagens lys.
Lyset spiller en bærende, næsten åndedrætsagtig rolle, hvor forestillingen bevæger sig gennem en solnedgang, ind i nattens dyb og videre mod den første, spæde solopgang.
Aftensang er inspireret af godnatsangen “Solen er så rød, mor” – den stille melankoli og den bløde tryghed, der lever side om side i det univers. Den følelse af at blive holdt, mens noget langsomt forsvinder. Måske kan lyset være med til at bære netop den overgang – fra det kendte til det drømmende.















