Klassen finder sted i tæt samarbejde med Dansk Danseteater, og det glæder os at kunne tilbyde undervisning i Dansk Danseteaters lokaler, i dette tilfælde i Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 Copenhagen K.
Gennem mange forskellige perspektiver undersøger denne bevægelsesmetodik kroppens smidighed, når den bevæger sig i og gennem rummet.
Metodikken bygger på en forståelse af smidighed som den mest effektive brug af kroppens skelet i forhold til muskulatur og tyngdekraft.
Vi undersøger kroppens asymmetrier, hvoraf de fleste findes i rygsøjlen, mere specifikt i forholdet mellem kranium, brystkasse og hofter.
Vi undersøger støttepunkter og vægtfordeling for at finde den inerti, der opstår i relationen mellem kraft og kontravægt.
Vi arbejder med at opfatte rummet som uendeligt åbent, vidtstrakt og tredimensionelt, et sted hvor kroppen ønsker at bevæge sig.
Grundlaget for metodikken er at observere, hvad der sker, når vi placerer os i relation til forskellige materialer – vi observerer, hvad der sker i vores egne og andres kroppe. Derfra træner vi i at kunne inkorporere og lære af både individets og gruppens erfaringer. I den forstand er vores mål at forstå oplevelsen af dans som en nydelse, der opstår i opdagelsens øjeblik.
Når du ankommer til sceneindgangen, en stor, grå skydedør, går du ind i receptionen. Vi beder dig om at være der, allersenest 15 minutter før klassen begynder, så du har tid til at finde vej til lokalet og få scannet QR-koden på din billet.