I Maris undervisning har hun i øjeblikket et særligt fokus på groove og flow. Hun leder klassen uden pauser. Mari starter med nemme øvelser, så alle kan følge med. Denne første del av klassen fokuserer Mari på styrketræning og en grundig opvarmning, så alle bliver varme indefra og ud. Derefter introducerer Mari gang gennem rummet, løb og ‘rebound’. Tempoet i klassen vil gradvist stige.
Vi vil arbejde med forskellige oplæg, der relaterer sig til rytme og det at blive ét med musikken. Til sidst introducerer Mari en sat dansefrase, eller også arbejder vi med et andet fokus, som strækker sig over længere tid.
I Maris undervisning sigter hun efter at tilgå læring gennem leg, at undersøge ting sammen med andre dansere og at det at bevæge sig skal føles godt.
Dansehallerne (DK), Danscentrum (SE) og PRODA (NO) er alle organisationer, der tilbyder træning til professionelle dansere. I uge 11, 12 og 13 lanceres et pilotprojekt, som har til formål at fremme et nordisk samarbejde på tværs af organisationerne og deres træningsprogrammer. Pilotprojektet har særligt fokus på vidensdeling og bæredygtighed.
Indenfor rammen af dette nye samarbejde udvælges en kunstner/underviser fra hvert land. Vedkommende tilbydes herefter en 3-ugers sammenhængende undervisningsturné mellem København, Stockholm og Oslo. Turnéen involverer en undervisningsblok i hver organisations træningsprogram og har til hensigt at styrke deltagernes erfaring ved at give dem adgang til nye undervisningsmetoder og kulturelle kontekster samtidig med, at de får mulighed for at udvide deres netværk. Ved at tilbyde længere, sammenhængende undervisningsforløb, og ved at prioritere tog over flyrejser, bidrager dette tiltag til et mere velfungerende og bæredygtigt felt for dans i norden.
De udvalgte kunstnere/undervisere er Xiri Tara Noir (DK), Mari Carrasco (SE) and Hanna Filomen Mjåvatn (NO).
Vi opfordrer dig til at fortsætte med at passe på dig selv og hinanden, og vil ikke længere tjekke coronapas på træning, kun jeres billetter;)
Tak til Nordisk Kulturfond for deres støtte til pilotprojektet.