I denne morgenklasse guides deltagerne gennem gradvist mere komplekse interaktioner med deres kroppe og sind, med forskellige objekter, og med andre personer. Klassen minder om en blanding mellem skandinaviske/baltiske dansefester, en omrokering af møbler, stille meditationer og en moshpit i flydende bevægelse. Sammen undersøger vi, hvad der skal til for at sætte kroppen i bevægelse. Vi kigger på udholdenhed, stamina, styrke, mobilitet, kraft, fart, koordination, adræthed, præcision og balance. Hvordan påvirker disse forskellige bevægelseskapaciteter den måde, vi responderer og tilpasser os til de presserende miljømæssige udfordringer?
Målet med klassen er at tilbyde dansere nogle generelle bevægelsesprincipper, som kan anvendes i enhver danse-relateret situation. Principperne kan også anvendes til at strukturere individuelle, fysiske praksisser, som kan være relevante for en dansers personlige rejse og udvikling.
Vi opfordrer dig til at fortsætte med at passe på dig selv og hinanden og komme til træning med et gyldigt coronapas.