Ágnes Grélinger | Dance matters


Peer to Peer | 14. september | kl. 17 – 19 | Huset-KBH

“Dance matters” er titlen på den første peer to peer-samtale i efterårets program og er faciliteret af Ágnes Grélinger.

Temaet udspringer af livsbegivenheder hos Grélinger, der skete i forsommeren 2022 – en periode hvor disse spørgsmål trængte sig på: Hvorfor danser jeg/vi og hvorfor betyder det noget i dag? Hvad er det for et materiale, vi som dansere og koreografer arbejder med?

“Møder med forskellige måder at dele dansens glæde, skønhed og dybde samt dens kraft til at skabe universer, fælles trygge rum, refleksion og eksistens, gav mig anledning til at invitere 3 meget forskellige udøvere til en fælles inspiration til at blive forelsket i dans igen.”

Grélinger har inviteret de tre kollegaer, Luca Borsos (HU), Lara Vejrup Ostan (SLO/DK), og Marie Kaae (DK) til at dele deres erfaringer og tanker om emnet.

Efter samtalen afslutter vi arrangementet med et fælles ritual som indledning til den kommende sæson.

Hvad er Peer to Peer?

Peer to Peer er en række af arrangementer med fokus på professionelle udvekslinger og samtaler om dans, koreografi og dens betydning. Her møder du kollegaer i et faciliteret og afslappet rum, hvor vi deler viden og er nysgerrige på hvad der rører sig i feltet – og hos hinanden. I løbet af sæsonen tages forskellige temaer op og arrangementet faciliteres af en eller flere inviterede kunstnere.

Vi starter med at mødes til en halv times uformel snak samt lidt at drikke i caféen. Derefter fortsætter vi med præsentationer og oplæg med dagens inviterede gæst(er). Efter arrangementet er der mulighed for at fortsætte samtalerne i caféen, hvor der også kan købes aftensmad.

Temaet og formatet vælges af den inviterede kunstner i samarbejde med Dansehallerne. Du afgør selv, hvordan du gerne vil være deltagende i arrangementet.

Yderligere information om arrangementet bliver kommunikeret på forhånd på Dansehallernes hjemmeside, Facebook og Instagram.

Vi mødes ca. to gange om måneden, og præsentationer og samtaler foregår på engelsk. Du behøver ikke tilmelde dig – du skal bare møde op. Da der kun er plads til 40 deltagere, fordeles pladserne efter først til mølle-princippet på selve aftenen.

NB! Peer to Peer finder i efteråret 2022 sted fra kl. 17 – 19 i Huset-KBH, Balsalen (1. sal ved siden af ​​Spisehuset), Rådhusstræde 13, 1466 København.

Vi indsamler løbende relevante temaer og inspiration til programmet, så send gerne en mail til producent Anna Katrine, akk@dansehallerne.dk, hvis du har forslag.

Titel

Ágnes Grélinger | Dance matters

Type

Peer to Peer

Dato

14.9.2022, 17:00

Varighed

2 timer

Venue

Huset-KBH, Rådhusstræde 13, 1466 København

Krediteringer

📸 Max Morris