Dansehallerne inviterer indenfor til en særlig aften, hvor vi sammen med en gæstekurator præsenterer et forestillingsprogram, der tager pulsen på spirende tendenser og forestillinger. Vi er begejstret for at løfte sløret for programmet for New Sh*t Vol. 9 kurateret af Sigrid Stigsdatter.
Det bliver en aften med værker af tre kunstnere:
The Knot af Elisa Zuppini
Ayya Se3al 3arabeh? (Hvad tid er det arabiske?) af Sako Dersahakian / Evita Kedavra
SHOW&TELL af Ingeborg Meier Andersen
THE PROGRAM
20:00 – 21:45 Performance program
Velkomst ved kurator Sigrid Stigsdatter
Sako Dersahakian / Evita Kedavra / Ayya Se3al 3arabeh? (Act 1.)
Ingrid Meier Andersen / SHOW&TELL
Pause med djG0thzillah
Elisa Zuppini / The Knot
Sako Dersahakian / Evita Kedavra / Ayya Se3al 3arabeh? (Act 2.)
21:45 – 23:30 DJ, drinks og åben bar : djG0thzillah
OM VÆRKERNE OG KUNSTNERNE
The Knot af Elisa Zuppini
I The Knot forvandler kroppen sig gennem en sammenfiltret serie af skulpturer, hvor koreografiske knuder viser sig på én gang formelle, viscerale og stemningsfulde. Gennem deres dynamiske spænding genererer disse indviklede bindinger en koreografisk bevægelse, der omfavner rum. Ved konstant at omdefinere sine grænser, fremkalder værket en erotisk diffusion af det, der ligger inden for eller hinsides koreografien, og søger i sidste ende at reorienterer tanken og inspirere til en genopfindelse af den vedvarende hengivenhed for kroppen.
Elisa Zuppini er en italiensk-født koreograf og performer baseret i Amsterdam, som dimitterede fra SNDO School for New Dance Development i 2018. Hendes praksis udforsker krydsfeltet mellem bevægelse, systemtænkning og moderne filosofi. Hun ser koreografi som en form for relationel og affektiv arkitektur, et system, hvor rumlige og tidsmæssige elementer interagerer dynamisk for at skabe mening. Siden 2019 har Elisa været medlem af Jacuzzi, et kollektiv af Amsterdam-baserede koreografer, og har arbejdet tæt sammen med dramaturgen Bruno Listoad. Hendes nye ensembleværk, Disambiguation, får officiel premiere på Frascati Theatre i Amsterdam i maj 2025. www.elisazuppini.com
Ayya Se3al 3arabeh?” (Hvad tid er den arabiske musik?) af Sako Dersahakian / Evita Kedavra
Ayya Se3al 3arabeh?” er en populær frase af den berømte libanesiske drag-performer Bassem Fghali. Det refererer til den ene time med arabisk musik, der spilles i et DJ-set i den eneste homoseksuelle klub i Beirut. Queers venter hele natten på den ene time for der at blive drag queen. Værket, der foregår i to akter, er skabt for at tydeliggøre, at queerness og arabisme altid har eksisteret side om side, og Sako´s insisteren på, at begge identiteter eksisterer sammen i stedet for at blive set som adskilt fra hinanden.
Kunstneren Sako Dersahakian / Evita Kedavra
Evita Kedavra er Sako Dersahagians drag queen-åndsprodukt. Sako er uddannet MA i modedesign fra Det Kongelige Danske Akademi, og Evita er vinderen af MX Draghouse 2021 og Pride Hostess 2022. Evita Kedavra / Sako Dersahagian er født og opvokset i Beirut, Libanon, og nu baseret i København, som en drag-performer og en kunstner, der arbejder i skæringspunktet mellem arabiskhed, queerness og revolution.
SHOW&TELL by Ingeborg Meier Andersen
SHOW&TELL er en soloperformance der undersøger konceptet at være/vise/iscenesætte den feminine krop. Gennem bevægelse og stemmearbejde inviterer Ingeborg publikum ind, når hun konfronterer kompleksiteten ved et iscenesat arbejdsliv. Eller måske er det en refleksion af, hvordan en krop kan integrere utallige positurer. SHOW&TELL arbejder med absurditeten ved soloformatet samtidig med at være tro mod lysten til at optræde. Hun tænder et lys for showgirls, der tvivler grundet verdens tilstand.
Ingeborg Meier Andersen er koreograf, kunstner og showgirl. Hun arbejder med kroppen som en hybrid i al dens umiddelbarhed. Hendes værker er drevet af frigørelsen fra rigide strukturer og hun inviterer ofte humor og rytme ind som en kilde at relatere til publikum med. Ingeborg tager afsæt i sin baggrund som danser for at udfordre hendes egne restriktioner og omfavne det ubevidste.
KURATOREN
Sigrid Stigsdatter er koreograf, performer og vokalist nu med base i København efter mange år i Amsterdam. Hendes praksis som skaber og kurator for den kommende platform på Dansehallerne undersøger dans som vanedannende, følelsesmæssig, intuitiv og punken og magien derved. Hun udforsker, hvordan resonans skabt mellem performeren og publikum kan efterlade os for evigt forandrede, og hvordan det abstrakte og poetiske kan være en guide til at skabe mening i en verden, der falder fra hinanden.
Sigrid har en BA i koreografi fra the School for New Dance Development (SNDO), Ams og en MA i koreografi fra Den Danske Scenekunstskole (DDSKS), Cph.
OM NEW SH*T
New Sh*t blev lanceret i 2020 og siden har denne forestillingsaftenen fundet sted to gange årligt. New Sh*t er en tilbagevendende populær platform, hvor en gæstekurator får mulighed for at sammensætte et progressivt program med et eller flere værker. Det har vist sig at skabe nogle unikke aftener med en stemning og sammensætning af forestillinger, som giver publikum en bred og pulserende oplevelse af dansen.
Forårets New Sh*t, Vol. 9 finder sted i Dansehallernes nye hus i black boxen, og det er ekslusivt én aften, det håndplukkede program kan opleves.