Hvordan arbejder vi som uafhængige kunstnere?

Peer to Peer / 22. februar / kl. 17 – 19 på Union

Hvordan gennemfører vi vores projekter som uafhængige og autodidakte kunstnere? Hvilke fordele og ulemper møder vi i processen fra idé til slutresultat som små spillere i en større danseindustri?

Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for denne Peer to Peer.

Liva Petersen og Anastasija Olescuka sætter temaet for og faciliterer samtalen med deltagerne. De giver et indblik i deres arbejdsprocesser og projekter, som afsæt for en bredere snak om dansens økosystem. Liva vil i en samtale med Anastasija tale om, hvordan vi navigerer mellem en kreativ og teoretisk praksis. Anastasija fortæller blandt andet om sin proces med Ants 1+1=3 og Part Time Robot.

Forestilllingen Part time robot bliver vist på Betty Nansen under New Sh*t vol 4, som er kurateret af Liva Xamanek Lopez.

Peer to Peer?

Peer to Peer er et mødested med faglige samtaler om kunstnerisk praksis i feltet dans og koreografi.  Vi mødes to gange om måneden på Union, hvor vi starter med kollegial mingling og en drink i cafeen, og fortsætter i en faglig session faciliteret af dagens gæst/er. Der er skiftende programstart, enten kl. 16 eller kl. 17.

Der vil efter arrangementet være mulighed for at fortsætte samtalerne i caféen, hvor man kan købe sin aftensmad.

Vi indsamler løbende relevante temaer og inspiration til programmet, så send gerne en mail til Anna Katrine, akk@dansehallerne.dk, hvis I har gode forslag.

Titel

Hvordan arbejder vi som uafhængige kunstnere?

Type

Peer to Peer

Dato

22.2.2022, 17:00

Varighed

2 timer

Venue

Union, Nørre Allé 7, 2200 København N