Mathias Theisen
Ego Trip (Dans på museer)

Ego trip er en kærlighedserklæring til dans som scenekunst. Forestillingens præmis er at fylde et rum med så meget dans, som det kan bære uden at miste publikums nysgerrighed og lyst til mere – en rå og intim forestilling, hvor alle de elementer som typisk støtter dansen, er skåret væk.

Koreograf og danser Mathias Theisen ønsker at vise dansens potentiale til at stå for sig selv, til at skabe et rum af poesi uden at pålægge en mening eller et mål.

“Jeg påstår ikke at gøre noget, som ikke er gjort før, men fordi udtrykket er skåret helt ind til benet, og fordi jeg tager udgangspunkt i min egen rejse, er mit håb at resultatet alligevel er unikt.”
– Mathias Theisen

Dans på museer er et nyt samarbejdsprojekt mellem teaterforeninger, lokale museer og Dansehallerne, hvor vi undersøger det kunstneriske møde mellem dans og museer både, hvad angår det kunstneriske og publikum.

Dansehallerne har i år udvalgt koreograf Mathias Theisen og soloforestilling Ego trip til projektet, som er udviklet i partnerskab med Gribskov Teater og Tegners Museum, Skive Teaterkreds og Skive Museum samt Teaterforeningen Bornholm og Gudhjem Museum.

Billetter
Fra d. 7. juni åbnes der for abonnementssalg hos Teaterforeningen Bornholm. For øvrige åbnes for billetsalg d. 1. august her.

Kunstner

Mathias Theisen

Titel

Ego Trip (Dans på museer)

Type

Forestilling

Dato

  • 24.10.2021, 13:00
  • 24.10.2021, 15:00

Varighed

25 minutter

Venue

Gudhjem Museum, Stationsvej 1, 3760 Gudhjem

Krediteringer

Koreograf og danser: Mathias Theisen

Ego Trip (Dans på museer) teaser