KORAL

Kom til KORAL 2025 festival i vinterferien fra d. 13. – 16. februar i det nyåbnede Dansehallerne, hvor børn på 0-9 år og deres voksne kan opleve tre forskellige danseforestillinger og en eventyrlig koreografisk legeplads.  

KORAL inviterer ind i et sanseligt, interaktivt og fantasifuldt univers, der skaber magiske stunder for store og små. 

Oplev glamrock danseteater for de yngste i ”Rock me Baby”, en fantasirejse i et kæmpe, elastisk net i ”NET” eller dans i tyve, tykke skummadrasser i ”SKUM”. 

 Imellem forestillingerne kan børn og voksne gå på opdagelse i det spændende bevægelseslandsskab ”Fra dag til nat: En legende tidsrejse”.

I KORAL møder man forestillinger og aktiviteter, der henvender sig til såvel familier som institutionsgrupper, skabt af kunstnere fra ind- og udland.  

Det er tredje gang, Dansehallerne præsenterer KORAL i København, og denne gang sker det i vores fantastiske, nye bygning i Carlsberg Byen. Vi glæder os meget til at skabe nye relationer i vores lokalområde og byde både naboer, og besøgende langvejs fra, indenfor og velkommen.

Selvom vi i 2025 har eget hus, ønsker vi fortsat at samarbejde med lokale aktører, der ligesom os vil give børn og unge kunstneriske og æstetiske oplevelser. Som optakt til festivalen afholder vi derfor i samarbejde med Vesterbro Bibliotek og Kulturhus d. 11. og 12. februar en kreativ danseworkshops for de 3-6 årige i deres lokaler.

Programmet alle dage d. 13.–16. februar:

Kl. 10:00 (5 timer – kom og gå som I vil)

Fra dag til nat: En legende tidsrejse af Ray Roa Alonso for de 0-9 årig

Kl. 10:00 (1 time)

Rock me Baby af Karstein Solli & Øystein Elle for de 0-6 årige 

Kl. 10:45 (1 time)

NET af OR/ELLER for de 5-9 årige

Kl. 11:45 (1 time)

Rock me Baby af Karstein Solli & Øystein Elle for de 0-6 årige 

Kl. 12:30 (1 time)

NET af OR/ELLER  for de 5-9 årige

Kl. 14:15 (1 time)

SKUM af Maxime Kroot for de 6-9+ årige

I Dansehallernes foyer kan I hygge, lege, spise jeres medbragte madpakker eller blot slappe af en stund, nyde hinanden og lade de mange indtryk lande.

februar 2025

M
T
O
T
F
L
S
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28

Forår 2025

Dette filter giver ingen resultater