Beck Heiberg & Anna Näsström
H0LE AGAIN

H0LE AGAIN udforsker spændingsfeltet mellem hullet og helheden og undersøger vores grundlæggende trang til at fylde huller – fysisk, følelsesmæssigt og seksuelt. Ved at befinde sig i et hul og ved at kropsliggøre huller stiller performerne spørgsmål ved behovet for at føle sig komplet. Kan hullet og helheden eksistere side om side uden at udslette hinanden? Og opstår helhedsfølelsen først, når hullet er fyldt?

Gennem en performativ installation møder publikum forskellige måder at opleve H0LE på. Man kan betragte hullet udefra, kigge ned i det ovenfra eller observere performerne gennem små kighuller i konstruktionen. Publikum inviteres ind i en intim og visuelt sanselig rejse, hvor man selv vælger hvornår og fra hvilken position man ønsker at interagere med værket.

H0LE AGAIN er en durational performance. Publikum kan frit bevæge sig ind og ud af rummet under hele performancen og inviteres til at opholde sig ved værket så længe, de ønsker.

Biografi

Beck Heiberg og Anna Näsström er to koreografer, der bevæger sig mellem undergrundens dansescener, ballroom-miljøet, teatret og den konceptuelle performancekunst. Deres fysiske praksisser er formet af træning i klub- og streetdance-stilarter, samtidig med at de undersøger konceptuelle og performative tilgange til koreografi.

Beck Heiberg er koreograf og performer med base i København. Han har en bachelorgrad i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet og er desuden uddannet på Juste Debout School i Paris samt Hotstepper Studio i København.

Anna Näsström er koreograf og dansekunstner med base i Malmö. Hun har en grunduddannelse i dans og performance fra Stockholms Konstnärliga Högskola, har studeret ved Peridance og Broadway Dance Center i New York og har desuden en bachelorgrad i socialantropologi.

I deres fælles kunstneriske praksis mødes de i en undersøgelse af queer- og transpolitiske æstetikker og udfordrer normer, magtstrukturer og mønstre gennem leg og kritisk refleksion i både digitale og fysiske rum.

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Beck Heiberg & Anna Näsström

Titel

H0LE AGAIN

Type

Forestilling

Dato

  • 30.9.2026, 18:00
  • 30.9.2026, 18:30
  • 30.9.2026, 19:00
  • 30.9.2026, 19:30
  • 30.9.2026, 20:00
  • 2.10.2026, 18:00
  • 2.10.2026, 18:30
  • 2.10.2026, 19:00
  • 2.10.2026, 19:30
  • 2.10.2026, 20:00
  • 3.10.2026, 17:00
  • 3.10.2026, 17:30
  • 3.10.2026, 18:00
  • 3.10.2026, 18:30
  • 3.10.2026, 19:00
  • 4.10.2026, 17:00
  • 4.10.2026, 17:30
  • 4.10.2026, 18:00
  • 4.10.2026, 18:30
  • 4.10.2026, 19:00

Varighed

30 minutter

Venue

Blackboxen

Krediteringer

Koncept, koreografi og performance: Beck Heiberg og Anna Näsström. Musikproduktion og visuelt design: Asta Norborg. Scenografi: Anders Toft Pedersen. Lysdesign: Kenneth Danielsen. Kostumedesign: Hanna-Thea Björö. Dramaturgi: Boaz Barkan. Støttegivere: Wilhelm Hansen fonden, Dansk skuespillerforbund, konstnarsnämnden, Malmö stad kulturstöd. Residencies: Makvärket, Dance Cooperative og warehouse9. Co-producenter: warehouse9, Dansehallerne, Inkonst.

Føj til kalender

Wilhelm Hansen Fonden (da)
Dansk Skuespillerforbund (da)
Konstnärsnämnden
Malmö stad kulturstöd