Foto: Sindre Eriksson Vik

Jens Jeffry Trinidad, Marcus Amadeus
SHOUT

Hvordan mærkes lyd i kroppen, og hvad sker der, når den tager over? 
I SHOUT mødes danser Jens Jeffry Trinidad og musiker Marcus Amadeus i en intens og sanselig undersøgelse af, hvordan musik, rytme og vibration former, bevæger og forandrer kroppen. 

Med inspiration fra klubmusik, dansekonkurrencer, klagesang og “praise breaks” udfolder SHOUT et råt og umiddelbart udtryk med stærk rytmisk puls og en næsten tranceagtig energi. Med Missy Elliott som en slags åndelig reference bevæger værket sig mellem det jordbundne og det ekstatiske, mellem kontrol og overgivelse. 

Forestillingen trækker tydelige spor fra kunstnernes fælles baggrund i street dance, hiphop og klubkultur, men insisterer samtidig på at undslippe faste kategorier. Gennem gentagelser, forskydninger og transformationer opstår et koreografisk og musikalsk sprog, der udfordrer opdelinger som koncert og forestilling, maskulint og feminint, klub og samtidsdans. 

SHOUT rummer en indre aktivisme, der stiller spørgsmål til, hvad og hvem, der tillægges værdi: Hvilke kroppe, bevægelser og praksisser får plads, og under hvilke betingelser? Som deres første fælles værk valgte Trinidad og Amadeus at arbejde uden for de etablerede institutioner og skabe forestillingen på Scenehuset i Oslo. 

Dansehallerne præsenterer SHOUT som en del af festivalen OPENINGS. Med festivalen åbner vi op for internationale forestillinger i særklasse og stærke nationale talenter. For et bredt spektrum af dansende kroppe: Ældre kroppe, mindre kroppe, kroppe med forskellige former og farver. For det ikoniske og det overraskende. For andre perspektiver. OPENINGS fejrer danseglæden og gør dans tilgængelig for alle.

SHOUT og OPENINGS er en del af yes – dance biennale 2026.

OM

Jens Jeffry Trinidad er en filippinsk-norsk dansekunstner med rødder i street- og klub dance. Han begyndte sin praksis i hiphopmiljøet i Oslo i slutningen af 1990’erne og har siden arbejdet som performer, underviser og koreograf inden for både scenekunst og tv. Han har samarbejdet med en række markante kunstnere og modtog i 2024 Rolf Gammeleng-prisen for sin indsats inden for scenekunst. 

Marcus Amadeus er musiker og komponist fra Porto. Hans praksis tager udgangspunkt i en tidlig interesse for digital musikproduktion og en tværæstetisk tilgang, hvor strukturer fra arkitektur og lyd smelter sammen. I dag arbejder han internationalt med komposition, performance og lyddesign med fokus på lydens evne til at forme oplevelse og følelse. 

CREDITS

KONCEPT, KOREOGRAFI & PERFORMANCE: Jens Jeffry Trinidad 
MUSIKER, KOMPONIST & PERFORMANCE: Marcus Amadeus 
DRAMATURGI / OUTSIDE EYE: Melanie Fieldseth 
SCENOGRAFI: Kjersti Alm Eriksen 
LYSDESIGN: Elisabeth Kjeldahl Nilsson 
OUTSIDE & INSIDE EYE: Magnus Myhr 
FILM & FOTO: Sindre Eriksson Vik 
STØTTET AF: Norwegian Arts Council, The Fund for Performing Artists, Municipality of Oslo 

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Jens Jeffry Trinidad, Marcus Amadeus

Titel

SHOUT

Type

Forestilling, Openings

Dato

16.–17.9.2026, 18:00

Varighed

1 time

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Føj til kalender

Augustinus Fonden (da)
Københavns Kommune (da)
Statens Kunstfond (da)