Who’s a good boy? 

Feral Fantasies er en koreografisk solo af Andreas Haglund, der iscenesætter, hvordan kroppen tæmmes i et spænd mellem disciplin og ulydighed. Hvordan skaber tilstande af submissivitet en krops selvforståelse? Hvordan kan den samme krop, en krop i bevægelse, udfordre disciplinære strukturer?

Ved at forkropsliggøre både hund og danser trækker Haglund på den queere subkultur Puppy Play og sin mangeårige, rigorøse dansetræning. Gennem Feral Fantasies udforsker han danse, lege og kroppslige tilstander mellem autonomi og kontrol. Hvordan kan opløsningen af den binære modsætning mellem submission og dominans skabe muligheder for bevægelse? Muligheder for selvforståelse? Selvfortrøstelse?

Med en lysegrøn tennisbold i munden, en snurrende stol i hånden og et blik, der både kræver og trygler, inviterer Haglund publikum ind i hundelege, agility-inspirerede bevægelser og rytmer fra den queere klub. Humor, intimitet og intensitet sameksisterer i denne performance, hvor danseren og hunden forvrænger disciplinære strukturer ved at danse en vildere krop ind i verden.

I dette spænd føres publikum gennem en forestilling fyldt af Feral Fantasies.

Mellem det vilde og det tæmmede, karikaturen og det sårbare, undersøger værket, hvordan disciplin domesticerer kroppe, samtidig med at det foreslår æstetiske strategier for at navigere spændingen mellem underkastelse og frihed. I en boldkasts trance, i en krop på alle fire og i selvets buskads spørger Feral Fantasies: Hvordan fastholder den andens blik det, som længes efter at blive sluppet fri?