A Ourø / A Kasakove
Drama

Drama er sidste del af en trilogi, der adresserer tab, venskab og dans. Værket foregår i et tragikomisk univers, mellem konkrete referencer og skrøbelige, abstrakte former. Dramaet slipper ud bag tæppets kant uden dog at give en tydelig fortælling eller et klart plot. 

Fanget i folderne på et todimensionelt plan møder de to dansere det formelle i øjeblikket gennem humor, subtilitet og spænding. Forestillingen er bygget op af duetter, som holder det hverdagslige inden for en omhyggeligt udformet struktur. Drama fungerer som en collage – en række af uløste handlinger og artikuleringer af fravær. Dets verden er bagsiden, hvor humor og sorg hænger sammen.

I hele trilogien er venskab en betingelse og en drivkraft, opstået fra bånd, der skaber både værkernes intention og struktur. Forestillingerne er bygget op af et arkiv af dansemateriale: bevægelsesfraser, som er lært udenad. Det er en proces, der bevæger sig mellem det følte, det kropslige, det erindrede – og det indviklede i håndværket at lære en dans. 

Anna Lea Ourø og Amalia Kasakove udgør kunstnerduoen A Ourø / A Kasakove, der arbejder indenfor dans og koreografi. Som duo har de skabt en trilogi af værker, der adresserer tab: De tidligere stykker ”Sure” og ”Just ok” og det seneste værk ”Drama”. De har begge taget en BA i dans og koreografi fra Den Danske Scenekunstskole (2017). A Ourø færdiggør i øjeblikket sin MA i koreografi og performance ved Institute of Applied Theatre Studies i Gießen. Hendes solopraksis bringer handlekraft til usynlige, efemeriske og intime kræfter og udfolder sig på tærsklen mellem materialitet og betydning, det indre og det ydre, nærhed og afstand. Hun har omfattende erfaring som performer og danser i adskillige værker. A Kasakove har en MFA i koreografi fra Stockholms Konstnärliga Högskola (2022). De er initiativtager og kunstnerisk leder af Ravel, et online tidsskrift for koreografiske anmeldelser. Deres praksis finder sted i grænselandet mellem animation og koreografi og tager form som performances, stop-motion-animation, tegneserier og kuratoriske projekter. A Ourø / A Kasakoves arbejde som duo har udfoldet sig steder som Milvus Artistic Research Center, Warehouse9, Ställbergs Gruva, Aaben Dans, Bora Bora, Dansehallerne, MDT, La Bellone, Théâtre Sévelin 36, HAUT, DANSEatelier, CPH STAGE og Dance Cooperative.

Kunstner

A Ourø / A Kasakove

Titel

Drama

Type

Forestilling

Dato

  • 14.1.2026, 20:00
  • 15.1.2026, 20:00
  • 16.1.2026, 20:00
  • 17.1.2026, 16:00

Varighed

1 time

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Dans, koreografi, musik og produktion: Anna Lea Ourø og Amalia Kasakove; Kostumer: Lærke Valum; Scenografi: Lærke Valum; Assisterende skrædder: Aina Erika Jonasson; Lysdesign: Casper Wijlhuizen; Musikalsk mentoring: M.L. Buch; Trommer: Mikkel Fink; Musikproduktion: Aase Nielsen; Dramaturgisk konsulent: Ida-Elisabeth Larsen; Fotos: Lars Kjær Dideriksen og Peer Jon Ørsted.

Føj til kalender

Aaben Dans (da)
Milvus Artistic Research Center (da)
Bora Bora (da)
Warehouse9
MDT (da)
Dansk Skuespillerforbund (da)
Statens Kunstfond (da)

Med støtte fra Dance and Dramaturgy European Network, Milvus Artistic Research Center, Bora Bora – Dans og visuelt teater, La Bellone, Théâtre Sévelin 36, Warehouse9, Dansehallerne, Moderna Dansteatern, Ställbergs Gruva, Aaben Dans, Dance Cooperative, Dansk Skuespillerforbund og Statens Kunstfond.