echoes

Klara Utke Acs
echoes

echoes er et affektivt terræn: Et glitch mellem det ubegribelige og det håndgribelige. Performancen er en koreografisk total-installation, et taktilt landskab, der omslutter performerne såvel som publikum.

echoes udvider perspektiv på følelsesmæssige tilstande og kroppes afgrænsninger. Gennem responsive koreografier, farvemættede drapperier og et emmende lyd- og lysunivers skildrer værket affektive tilstande strukket ud i tid. echoes spiller på subtile, sociale koreografier og er en invitation til at opleve gennem sansernes mangfoldighed.

echoes udforsker, hvordan en enkelt krop kan holde flere forskellige følelsesmæssige tilstande, og hvordan en kollektiv krop kan holde følelser i fællesskab. En polyfoni af paradoksale tilstande, der sameksisterer og kolliderer…

Klara Utke Acs har skabt echoes i tæt samarbejde med Tove Dreiman, Soho Rezanejad, Louisa Yaa Aisin, Am Ertl, Suvi Kemppainen, Daniela Escarleth Romo Pozo og Christoffer Lloyd. Klara Utke Acs arbejder som kunstner med en udvidet forståelse af koreografi og samtidig dans. Klara arbejder med kroppens poetik og politik i sømmene mellem performance, dramaturgi, diskurs, tekst og installation. Klara er uddannet fra Stockholm University of the Arts og er nu baseret i Stockholm og København. Klara arbejder indenfor scenekunst og billedkunst som danser, organisator og skabende kunstner, lokalt og internationalt.

Kunstner

Klara Utke Acs

Titel

echoes

Type

Forestilling

Dato

14.–16.10.2021

Varighed

2 timer

Venue

Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173A, 1432 København K

Krediteringer

Koncept og koreografi: Klara Utke Acs, Tilblivelse og dans: Am Ertl, Daniela Escarleth Romo Pozo, Louisa Yaa Aisin og Suvi Kemppainen, Scenografi: Tove Dreiman, Musik: Soho Rezanejad, Lysdesign: Christoffer Lloyd, Kostumer: Tove Dreiman og Puer Parasitus, Kostume- og scenografiassistent: Karin Tokunaga, Kunstnerisk rådgivning om process og forløb: Louisa Yaa Aisin, Kunstnerisk process i samtale med: Karina Sarkissova, Florence Augendre og Rachel Tess, Pressefoto: V. Vidoe redigeret i samarbejde med Tove Dreiman, Producenter: Daniel Iinatti, Anne Mette Berg (Dansehallerne) og Masha Kotlyachkova (MDT), Co-produktion: Dansehallerne og MDT, Residencies: höjden studios, Milvus Artistic Research Center, MDT og Dansehallerne, Administration: Interim kultur og Projektcentret i Dansehallerne.

Føj til kalender

Presse

echoes
echoes
echoes
Nordisk Ministerråd
Swedish Art Council