Detour x Oulouy
Black

Black er en refleksion over vold og sorthedens frigørelse i nutidens verden – fortalt gennem en krop, der både udfordrer og forstyrrer, en krop, der er såret, men også fejret.

I et scenebillede uden kunstige greb, men fuld af symbolik, trækker koreograf og performer Oulouy tråde til nyere historiske begivenheder som #BlackLivesMatter-bevægelsen og mordet på George Floyd. Med det som baggrund gentænker han den sorte afrikanske krop i den vestlige verden.

Black er en dans, en visuel og musikalsk krønike, fortalt gennem streetdance-stilarter fra det afrikanske kontinent og dets diaspora i USA – såsom Coupé-Décalé, Ndomboló, Afrohouse og Krump.

Årskortholdere og medlemmer har begrænset billetkapacitet og dermed booking til BLACK. Billetbooking foregår som altid efter først-til-mølle-princippet.

Om Detour

Detour Dance Festival er en non-profit organisation, grundlagt i 2012 af Sara Jordan, der fungerer som kreativ leder og stifter.

Gennem årene har Detour været dedikeret til at støtte, styrke og samle både den danske og internationale Street- og Club-dance-scene. Festivalens mission er at fremme udvikling hos både spirende talenter og etablerede dansere og koreografer – gennem stærke scenekunstoplevelser, involverende aktiviteter og opbygning af netværk.

Et centralt fokus for Detour er at udbrede forståelsen og styrke respekten for de mange afrikanske, Street- og Club-danseformer. Det sker blandt andet gennem vidensdeling, workshops og brobygning mellem generationer.

Detour har samtidig skabt et inspirerende rum i København for både professionelle og ikke-professionelle afro-danske dansere. Et sted, hvor den afro-danske minoritet kan genopdage og forbinde sig med deres kulturelle rødder – og hvor social og kulturel udveksling får plads til at blomstre.

http://www.detourfestival.com/

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Detour x Oulouy

Titel

Black

Type

Forestilling

Dato

4.–5.12.2025, 20:15

Varighed

30 minutter

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Koreografi og performance: Oulouy Produceret og distribueret: af Africa Moment Black er en Aerowaves-forestilling. Aerowaves er medfinansieret af Creative Europe’s Platform Programme under Europa-Kommissionen, som støtter promoveringen af nye kunstnere i EU.

Føj til kalender

Knud Højgaards Fond (da)
William Demant Fonden (da)
Statens Kunstfond (da)
Aerowaves (da)
Augustinus Fonden (da)
Aage og Johanne Louis Hansen Fond
Københavns Kommune Scenekunstudvalg (da)
Vesterbro Lokaludvalg
Co-founded by the European Union

Detour Festivalen er støttet af: William Demant Fonden, Knud Højgaards Fonden, Statens Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Københavns kommunes scenekunstudvalg, Aerowaves, Vesterbro Lokaludvalg og Augustinus Fonden. Co.produceret af Dansehallerne.