HYPOGEA er en tværæstetisk forestilling, der udforsker sorg og død gennem krydsfeltet mellem dans, skulptur og musik.
Stykket dykker ned i de mange oplevelser af sorg, den hybride eksistens mellem liv og død, samt den skrøbelighed og modstandskraft, der dukker op i lyset af det groteske. Den undersøger det koreografiske koncept med flere eller uendelige slutninger, sammenflettet med en formbar lerskulptur, der transformerer sig gennem forestillingen, og akkompagneret af fragmenter af middelalderlige sange og kompositioner. HYPOGEA søger at skabe et fælles rum – ofte fraværende i nutidens kultur – hvor følelser kan dukke op, udtrykkes og undergå transformation gennem fælles oplevelse.
Udtrykket “hypogea” refererer til underjordiske strukturer såsom gravkamre eller katakomber. I denne forestilling symboliserer den en metaforisk rejse ind i dybden af de menneskelige følelser, som ofte er gemt væk.
