On My Tongue dykker ned i sanselige praksisser, der navigerer samtykke, samhørighed, taktilitet og berøring som politisk genstandsområde. Sat i et tvetydigt univers af modsatrettede kræfter – hvor frygt møder lyst, og hvor melankoli støder sammen med eufori – udforsker værket intimitet, kunstighed, sansernes roller og hvordan de påvirker den måde vi relatere til os selv og til hinanden på stadigt mere komplekse måder.
De fire performere indgår i en forførende dans, hvor de forhandler deres relationer med hinandens kroppe under publikums blik. Modsætninger svæver i luften, mens kroppe og stemmer skifter i afstand og energi, idet de pendulerer mellem dominans og hengivenhed, mellem modstand og omfavnelse. Med et skarpt blik for paradokser og humor, skaber On My Tongue rum for følelsesmæssige loops og forskydninger i både musik og bevægelse, og udfolder de indviklede ambivalenser i at berøre og blive berørt.
On My Tongue er et nyt koreografisk værk af Emilie Gregersen, udviklet og performet sammen med Paolo de Venecia Gile, Sigrid Stigsdatter Mathiassen og Luisa Fernanda Alfonso. Det er det afsluttende værk i Emilie Gregersens Touch Trilogy, efterfulgt af Caresses (2021) og Touch (2020). Trilogien er et prisme af værker, der udforsker en fænomenologisk forståelse af berøring, hvor hvert værk tilbyder æstetiske oplevelser og poetiske refleksioner over, hvordan berøring former vores væren i verden og med hinanden.