Ofelia Jarl Ortega
Bien y Mal

Klik her for at pre-booke billetter med dit årskort.
Klik her for at pre-booke billet med dit professionelle medlemskab.

Der er meget på spil, og risikoen for det potentielle fald er stor. I Bien y Mal af koreograf Ofelia Jarl Ortega møder fem karakterer den samme skæbne, men håndterer den forskelligt.

Det, der er forståeligt ved første øjekast, skifter og bliver til usikkerhed. Der findes hverken gode eller dårlige intentioner, kun hengivenhed. En forhandling mellem fiktion og fakta, naivitet og indsigt. Tiden er skrøbelig, og asymmetrien bliver klar, mens et ubetinget bånd tager form. Hver position kommenteres fra endnu et sted, som bringer os tættere på dem, men ikke klogere på, hvad der kommer til at ske.

De fem skaber strategier for at komme videre, selvom de ikke har noget til fælles, idet intet binder dem sammen bortset fra det, vi som publikum kan forene dem omkring. De holder os på kanten, på et betagende sted, mens vores opfattelse trænes og bliver mere nuanceret. Det er ikke muligt at gøre noget eller beskytte sig mod noget; det er en invitation til at afvente konsekvenserne.

Ofelia Jarl Ortega (f. 1990) er en chilensk-svensk koreograf og performer med base i Stockholm. Hendes værker kredser om sårbarhed og femininitet, ofte med suggestiv erotisk æstetik, hvor spørgsmål om magt og gruppedynamikker spiller en central rolle. Ofelia Jarl Ortega har en MA i koreografi fra Stockholms Konstnärliga Högskola (2014) og diplom fra Kgl. Sv. Ballettskolan (2010). Hendes værker har været vist på blandt andet ImPulsTanz (Wien), MDT (Stockholm), Dansstationen (Malmö), Arsenic (Lausanne) og Moving in November (Helsinki). Ofelia Jarl Ortega modtog Young Choreographers’ Award ved ImPulsTanz – Vienna International Dance Festival, 2018, for sit værk “B.B.”

Kunstner

Ofelia Jarl Ortega

Titel

Bien y Mal

Type

Forestilling

Dato

16.–17.5.2023, 20:00

Varighed

1 time og 10 minutter

Venue

Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København

Krediteringer

Koreografi: Ofelia Jarl Ortega i tæt samarbejde med performerne. Performere: Ewa Dziarnowska, Gergo D. Farkas, Paolo de Venecia Gile, Dolores Hulan og Karina Villafan. Komposition og lyddesign: Jassem Hindi. Lysdesign: Mira Svanberg. Dramaturg: Andrea Rodrigo. Kostume: Erik Juvia Annerborn. Producent: Terry Johnson, (Johnson & Bergsmark). Foto: Nadja Voorham. Co-produktion: Arsenic – Contemporary Performing Arts Centre i Lausanne, Dansehallerne, Dansens Hus Stockholm, Workshop Foundation i Budapest. Residensstøtte: DansIT Trondheim, Dansstationen Malmö, höjden studios i Stockholm, MDT i Stockholm. Støttet af: Kulturrådet, Stockholms Stad og Konstnärsnämnden.

Føj til kalender