Lisbeth Gruwez & Maarten Van Cauwenberghe
WASCO!

En forestilling for alle fra 6 år og opefter.

Et stort, hvidt lærred er rullet ud på gulvet. Ti børn bevæbnet med maling og pensler kaster sig ind i en kreativ og vild skabelsesproces, og lige dér opstår et gigantisk kunstværk til lyden af energiske jazzrytmer. Inspireret af den legendariske actionkunstner Jackson Pollock tager børnene os med på en farverig og kaotisk rejse, i grænselandet mellem dans og billedkunst.

WASCO! er en forestilling, som giver børnene plads til at lege i en verden uden voksne. En invitation til at søge efter en fornyet følelse af frihed. En fest for øjne og ører, hvor ti knalddygtige performere mellem 8 og 14 år danser og maler et univers frem – helt på deres egne præmisser.

Lisbeth Gruwez (hun/hende) er danser, koreograf og medstifter af Voetvolk. Hun har studeret på Urban Institute of Ballet og på P.A.R.T.S., og begyndte sin professionelle karriere i kompagniet Ultima Vez. Fra 1999 samarbejdede hun med Jan Fabre og var én af hans ”Guerriers de la beauté” – og optrådte som sådan i Pierre Coulibeufs film af samme navn. Gruwez har samarbejdet med mange andre kunstnere, såsom Grace Ellen Barkey, Riina Saastamoinen og Sidi Larbi Cherkaoui. Maarten Van Cauwenberghe (han/ham) er musiker og komponist. Han begyndte at spille guitar som 12-årig, og efter at have studeret commercial engineering, skiftede han til The Jazz Studio i Antwerpen. Fra 2000 samarbejdede han med Jan Fabre, og her mødte han danser Lisbeth Gruwez, som han begyndte at arbejde tæt sammen med – og de to grundlagde Voetvolk i 2007. Ud over sine kompositioner for Voetvolk har Van Cauwenberghe skrevet musik til en række forestillinger og film, og han har instrueret forskellige musikvideoer. I 2016 blev han tildelt The Flemish Culture Prize for Cultural Entrepreneurship.

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Lisbeth Gruwez & Maarten Van Cauwenberghe

Titel

WASCO!

Type

Børn & Familie, Forestilling

Dato

  • 14.2.2026, 17:00
  • 15.2.2026, 14:00

Varighed

1 time

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Koncept: Voetvolk - Lisbeth Gruwez og Maarten Van Cauwenberghe; Koreografi: Lisbeth Gruwez; Lyddesign: Maarten Van Cauwenberghe; Dans: Adriaan Winand, Gus Van Goethem, Lilith De Groof, Lara Corrias, Lily Williams, Lita Assam, Kymaisha Geduld, Madeleine Camara, Martha Van Goethem og Yahto Claes Oussehmine; Kunstnerisk assistance: Victoria Rose Roy; Coaching og børnepasning: Elisa Goossens; Dramaturgi: Koen Haagdorens; Scene- og lysdesign: Stef Stessel; Lysdesign: Dirk De Hooghe and Ruben Wolfs; Lysteknik: Ruben Wolfs; Hjælpende hænder: Jits Vandamme; Produktionsledelse: Kaat Balfoort; Med støtte fra: Den belgiske regerings skattefradragsordning og Casa Kafka Pictures; Med særlig tak til: Walter Meersmans; Co-producent: MA Scene National de Montbéliard; International distribution: hetpaleis og Materialise/Stéphane Noël; Fotos: Danny Willems.

Føj til kalender

WASCO! teaser
Wilhelm Hansen Fonden (da)
hetpalais
Voetvolk