Afrodite, Yemaya, Venus. Den lille havfrue.
Under havet. Sirenesang. At dø for kærligheden.
Havskum. Død. Efterliv. At vinde en evig sjæl.
Anadyomene – Den af havet opstigende.
For at booke denne forestilling (uden gebyr) skal du være lærer på en skole i København. I skal kunne sige ja til to forestillinger på samme dag – fra kl. 10.00-11.30 og fra kl. 12.15-13.45. To klasser til hver forestilling – 4 klasser i alt.
Om forestillingen Havets skum
Vi falder i havet– og hvad sker der så dernede? Træd ind i en undersøisk verden, hvor ånderne lever videre. Ånderne lever også videre hos dem, som savner de mennesker, der forsvandt i havet.
’Havets Skum’ er en danseforestilling, der på poetisk vis kredser om store spørgsmål som sorg, savn og hvorfor det kan være nødvendigt for mennesker at flygte fra familie og hjem.
I bliver selv en del af fortællingen og får en sanselig oplevelse af værket, når vi i den undersøiske verden sammen bevæger os som tang, der svajer i havet, og når rummet går fra at have tre dansere til et hav af dansere. ’Havets Skum’ slutter med en fælles refleksion over oplevelsen.