Klassen begynder med en fokuseret opvarmning, der er en blanding af led-artikulationer, rystninger og træning med modstand. I anden del af klassen går vi over til de koreografiske sekvenser, som jeg i øjeblikket er optaget af. Et par ord om det: brud, kluntet, lettelse, glidning, at hænge ud, sårbarhed som en vej til forvandling, at mikro-styre rejsen med afstand, og udvidelse med spænding. Tanken er, at sekvenserne skal være undersøgende og performative. Klassen er for alle, som er nysgerrige efter at opbygge og lægge lag på lag af materiale gennem handlinger, undersøgelser og diskussioner. Målet er, at deltagerne skal udforske deres eget sprog og deres egne interesser gennem de rammer, der bliver sat op.
Medbring venligst noget at skrive med (til klassen)
Klasserne afholdes på Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27 DK-1799 København V.
I Dansehallerne er der niveaufri adgang til alle etager ved benyttelse af husets elevator. Kønsneutralt toilet og omklædningsrum findes i stueetagen.
Vi beder dig venligst møde op 15 minutter før timen, så der er tid til at tjekke ind med din QR-kode i Foyeren på billetten.
Alle medlemmer kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et årsprogram med cirka 5 dages træning om ugen og nu også workshops hver anden uge. Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i danseundervisning, og det er også muligt at deltage i en drop-in klasse.
Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned. Har du kommentarer eller gode tips til træningsprogrammet, kan du altid sende en e-mail til kuratorerne; trainingcurator@dansehallerne.dk
Sophia Mage er koreograf og danser med base i København. Hun laver workshops og almen undervisning i mange forskellige kontekster og på mange institutioner. Klassernes indhold har ofte forbindelse til hendes egen kunstneriske praksis og nuværende interesserer. Hun er fast gæsteunderviser på Den Danske Scenekunstskole og Akademiet. Derudover har hun undervist ved P.A.R.T.S., Ballet de Lorraine, Dansk Danseteater, Corpus og Cullberg. Hendes klasser trækker på kampsport og dansepraksisser, som hun har studeret både før, under og efter sin formelle danseuddannelse fra Den Danske Scenekunstskole.



