CELESTIAL SON
Unik Teaterkoncert med Celestial Son

Den 19. maj har du muligheden for at opleve et sandt overflødighedshorn af lyd og lys i et ambitiøst og alternativt opsat rockshow med implementering af både stemningsskabende live-skyggeteater og visionære visuals. Det er det innovative rockband Celestial Son, som inviterer til en oplevelse ud over det sædvanlige i Dansehallernes flotte omgivelser.

Med i projektet er flere spændende internationale kunstnere bl.a. den amerikanske instruktør Karim Ghahwagi (Efterklang, samt vinder af Steppeulven for live visuals for Trentemøller), som helt specielt til dette show har lavet unikke visuals, der rykker ved grænserne for
videoprojektioner og som uden tvivl vil forføre beskueren.

Skyggespillere fra teaterkompagniet Tidsrum (bl.a. kendt for den anmelderroste steampunkforestilling ”Beatrice”) fremfører live under koncerten et flot skyggeshow, udarbejdet i samarbejde med bandets forsanger.
Derudover laver den verdenskendte instruktør, Lasse Hoile (Opeth, Porcupine tree, Dream Theater, Peter Sommer, TV2), visuelle indslag i form af storslåede videoprojektioner.

Aftenen vil have Celestial Son’s energiske liveoptræden i centrum, hvor det musikalske udgangspunkt er bandets anden plade, Saturn’s Return, som udkom i september 2015 via
Target Group til masser af anmelderros verden over.
Det bliver uden tvivl en kæmpe oplevelse for det siddende publikum, der til denne helt særlige og eksklusive koncert vil kunne mæske sig i en tour-de-force af både musik, lys, teater og billeder med international klasse og islæt.

Der vil til koncerten være et begrænset antal nummerede billetter til salg.

Kunstner

CELESTIAL SON

Titel

Unik Teaterkoncert med Celestial Son

Type

Forestilling

Dato

19.5.2016