Gennem alle årene har Quims undersøgelser handlet om, hvordan vi mødes, og hvordan vi forandres af de møder, vi er en del af. Alt, hvad der er en del af et rum, har betydning for muligheden for at tune ind i og finde de tonaliteter, der samler os. I disse professionelle træningsklasser kan man forvente flere forskellige forsøg på at tune ind og gøre sig tilgængelig gennem fysisk praksis.
Vi kommer til at arbejde med en struktur, som stille og roligt vil åbne mere og mere op for spørgsmål om samhørighed og det at samles og høre til. I de fleste af øvelserne vil vi fokusere på sanserne inden for en ramme af opmærksomhed samtidig med, at vi er i bevægelse. Kroppen bliver sat i spil som mediator i praksis, som en kanal mellem forskellige referencepunkter. Timerne vil formentlig involvere en progression fra det rumlige til det fælles og danne et grundlag, hvorfra vi kan blive opmærksomme på de måder, vi er til stede på og forholder os på i relationer.
Det meste at det, vi foretager os i denne klasse, vil udspringe af praksisser og øvelser fra Quims projekter, blandt andet APPRAISERS, D’ENÇÀ og VOY Y BAND.
Vi arbejder bade indendørs og udendørs, afhængig af vejret. Vi beder deltagerne om at medbringe bekvemt fodtøj.
Klasserne afholdes på Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27 DK-1799 København V i Studie 3.
Hvordan finder man vej?
Studie 3 ligger i stueetagen med trinløs adgang til højre fra hovedindgangen eller ved at gå direkte ind fra gården bagved.
I Dansehallerne er der niveaufri adgang til alle etager ved benyttelse af husets elevator. Kønsneutralt toilet og omklædningsrum findes i stueetagen.
Vi beder dig venligst møde op 15 minutter før timen, så der er tid til at tjekke ind med din QR-kode i Foyeren på billetten.
Alle medlemmer kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et årsprogram med cirka 5 dages træning om ugen og nu også workshops hver anden uge. Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i danseundervisning, og det er også muligt at deltage i en drop-in klasse.
Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned. Har du kommentarer eller gode tips til træningsprogrammet, kan du altid sende en e-mail til kuratorerne; trainingcurator@dansehallerne.dk


