Børn fra Roskilde og omegn kan igen glæde sig til ugentlig dansetræning i Aaben Dans’ professionelle teatersal Laboratoriet på Musicon.
Du bliver en del af et engageret dansefællesskab, der træner hver uge med den professionelle danser og koreograf Merete Dam.
På holdet boltrer vi os i forskellige typer dansestile, både urbane og moderne. Vi går i dybden med teknik og udtryk og skaber små stykker, som skal vises ved danseevents og -begivenheder for eksempel Dansens Dag og dansefestivalen for børn og unge SWOP. Træningen er for alle, både hvis du har danset før, og hvis du lige er startet.
Dans for børn er en del af Unge på vej i Dansefyrtårn ROK og det landsdækkende projekt, Ta’ fat om dansen, der ledes af Dansehallerne og er støttet af Nordea-fonden (2014-2017). Dansefyrtårn ROK er desuden støttet af Kulturregion Midt- og Vestsjælland.