SPLASTIC er et eksistentielt møde. En performativ undersøgelse som stædigt snegler sig derhen hvor vi kan øjne hinanden og os selv. En invitation til at kæmpe for friheden til at bevæge sig andet end målrettet, hurtigt, oprejst, fremad og effektivt.

Cath er spastiker. Første gang hun så en koreografi af Tora Balslev, sagde hun: ”Du danser min dans”. I SPLASTIC udfører de sammen en synkron dans, hvor Tora oversætter Caths bevægelser til sin egen krop. I fordoblingen skifter perspektivet, der opstår en ny orden, og Cath bliver essensen i den nye struktur. Under prøverne sagde en tilskuer: ”Det har en vildt fed æstetik”. Cath svarede:
”Har jeg en æstetik?”

Forestillingens metodiske udgangspunkt er image work, som har sin oprindelse i Butoh dans, en japansk kunstform, der bryder med alt hvad vi normalt forbinder med det skønne og harmoniske.
DAILY FICTION skaber scenekunst i et krydsfelt mellem performance, dans og teater, med vægt på kropslige transformationer, nærvær og humor. Værkerne søger kropsligt integreret refleksion over samtidens eksistentielle forhold. Der søges en udvidet oplevelse af det menneskeligt bevidste, et anderledes nærvær hvor en ny logik opstår.
I SPLASTIC er Daily Fictions filosofiske udgangspunkt fænomenologien som viser, at vores tanker og bevidsthed om os selv opstår gennem bevægelse. Forestillingens praktiske afsæt er en forskers spørgsmål i arbejdet med behandling af spasticitet: Hvordan kan vi komme væk fra at fokusere på det en spastiker ikke kan og begynde at værdsætte det han/hun faktisk kan?