Er du 13 – 16 år og kan lide at danse?
Har du lyst til at lave små koreografier sammen med andre danseglade og to professionelle dansere en uge i sommerferien?
Så kan du gratis deltage i SOMMERDANS i Dansehallerne.
Vi danser den 4. – 8. august kl. 10 – 15, fredag dog til kl. 16.
Det er vigtigt, at du deltager alle dage.
Hver dag guider Ida Katinka Fridan Pedersen og Raphaël Eder Kastling dig og dine dansekammerater gennem opvarmning og små koreografiske danseopgaver. Fredag eftermiddag viser vi de små danse, vi har lavet, til forældre og søskende.
Som deltager i danseugen inviterer vi dig gratis ind at se forestillingen SURVIVE af koreograf Roza Moshtagi og Dansk Danseteater den 16. august kl. 13.00.
Kom med din nysgerrighed, din generthed, din bevægelsesglæde og dit mod, og dans med os i sommerferien.
Tilmelding er nødvendig
Send en mail til: presse@dansehallerne.dk
Skriv i mailen:
Dit fulde navn og din alder.
Din email og dit telefonnummer.
Navn, email og telefonnummer på din far/mor/værge.
Det er gratis at deltage.





