Start året med tre dages træning hos Dansk Danseteater, faciliteret af Roza Moshtaghi, en iransk kunstner, der bor og arbejder i Oslo. Hendes værker befinder sig ofte inden for scenekunstens felt, hvor hun arbejder som koreograf, danser og performer.
Workshoppen tager udgangspunkt i hendes værker, der beskæftiger sig med de uforklarlige fortællinger om begær, som opstår i processen med at tilpasse sig eller reagere på systemer og strukturer. Det ordinære – eller snarere det, vi har tvunget ind i uniformen af det ordinære – er Rozas legeplads. Hun søger muligheder for at antage “det skjulte” ved at grave ned i det ordinære som et stille landskab.
Rozas koreografier og scenografiske elementer er ofte kendetegnet ved abstrakte, næsten skulpturelle former for bevægelse, der både ligner det almindelige, men også skaber mystiske scenarier.
Hendes værker opføres ofte i offentlige rum og kombineres med skulpturer, der aktiveres gennem bevægelsesperformance og/eller handlinger. Koreografien udvikler sig gennem en overflod af sceneskift, men med minimalistiske bevægelser, hvilket skaber en langsom spændingsopbygning med pludselige narrative opløsninger. Moshtaghi dekonstruerer hverdagslivets bevægelser gennem overdrevet, men abstrakte gestus, der skaber ubehag og nægter at tilpasse sig menneskets normative mønstre.
Disse hold oprettes i et tæt samarbejde med Dansk Danseteater, og det er en fornøjelse at kunne tilbyde hold i DDT’s studio.
Disse klasser er på Operaen, Ekvipagemestervej 10 1438 København K. Sceneindgangen er en stor grå port, hvor man kommer ind til receptionen hvor vagten sidder. Vi ber deg gjerne møte opp 15 minutter før timen, så det er tid for å finde frem til studio, og vise din QR-kode på billetten.