Hvad kan du bruge en refusionsgodkendelse af din produktion til?
Refusionsordningen er en mulighed for dine aftagere til at få 50% refusion på din forestilling.
På denne workshop vil du høre mere om, hvordan din produktion bliver godkendt til refusion, og hvem der kan få glæde af refusionen. Vi vil tale om de muligheder, der er for at sælge til kommunale daginstitutioner, skoler, biblioteker og som noget nyt, også som private skoler, efterskoler og ungdomsuddannelser.
Du får mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret om netop din produktion kan søge om godkendelse.
Aktiviteten er gratis for alle.