Renan Martins
No Category Practice

Det er obligatorisk at deltage begge dage for at kunne være med i denne workshop.

Workshoppen No Category Practice er en udforskning af bevægelse, der modsætter sig grænser. Med afsæt i forskellige praksisser lægger vi vægt ikke på deres individuelle potentiale, men på hvordan de relaterer til hinanden – hvordan deres komplementære og modsatrettede naturer udvider vores spektrum af muligheder som bevægere, performere, dansere og mennesker. Ved at konfrontere kategorier direkte afslører vi deres rolle i at forme identitet og begrænse vores muligheder for forbindelse – både med os selv og med andre.
I dette rum bliver billeder, analogier og metaforer koreografiske redskaber, som åbner veje ud af klassifikationens stivheder. Dans udfolder sig som et symbolsk sprog, der frigør os til at skabe mening ud over de foreskrevne definitioner.
Samtidig anerkender vi, at samtidsdans og populærkultur længe har været tæt forbundet.

Fra de tidlige kabareter, natklubber og varietéteatre, der formede den moderne dans, til 1990’ernes og 2000’ernes musikvideoer, som blev globale referencepunkter – populærkulturen har konstant udvisket grænsen mellem det “kunstneriske” og det “populære”. Her inviteres deltagerne til at trække på deres personlige dansearkiver – hvad enten det er folkelige traditioner, brasilianske gadedanse, koordinationstræning eller MTV-æraens ikoner – som en måde at afkolonisere hierarkier inden for danseviden.
Populærkulturen er i denne forstand ikke et banalt fænomen, men et transformativt redskab: en samlende kraft, en kilde til nostalgi og en katalysator for kollektiv styrke. Når den bringes i dialog med samtidsdans, bliver den et koreografisk materiale i sig selv – en invitation til at gentænke dansemodtagelse, udfordre stive kategorier og genopdage bevægelse som et redskab til selvindsigt og forbindelse.

Renan Martins er brasiliansk koreograf og performer baseret i Barcelona. Han begyndte sin kunstneriske rejse som ung skuespiller i Rio de Janeiro og flyttede som 17-årig til Europa for at studere samtidsdans. Han er uddannet fra både SEAD (Salzburg Experimental Academy of Dance) og P.A.R.T.S. (Performing Arts Research and Training Studios), hvor han begyndte at udvikle sit koreografiske arbejde. Hans første helaftensværk Let Me Die In My Footsteps blev udvalgt af Aerowaves som et af de 20 bedste værker i 2016. Siden da har han skabt værker, optrådt og turneret i forskellige byer i Europa og Brasilien. Han er medlem af Sekoia Artes Performativas, en portugisisk platform, der har produceret hans arbejde siden 2018.
Parallelt med sit koreografiske virke har han arbejdet som performer for Iztok Kovač, Marysia Stoklosa, Anne Teresa De Keersmaeker, Alexandra Waierstall, Ceren Oran, Daniel Linehan og Peter Šavel. I 10 år var han medlem af Damaged Goods/Meg Stuart, hvor han optrådte og turnerede med forestillingerne Violet, Atelier III, Projecting [Space] og CASCADE.
Renan Martins er en aktiv underviser og deler sit arbejde på forskellige danseskoler, festivaler og kompagnier såsom Impulstanz, Ballet National de Marseille, Norwegian Theatre Academy, Theater Bremen, B12, Den Danske Scenekunstskole, Dance Theatre Heidelberg, Danscentrum Stockholm, Tictac Art Center, Antwerp Royal Conservatory, Centro de Artes da Maré/Lia Rodrigues og P.A.R.T.S., for blot at nævne nogle få. Han er også medstifter af DDE (Diversity in Higher Dance Education in Europe) – et akademisk forskningsprojekt om mangfoldighed og inklusion i samarbejde med fakulteterne ved P.A.R.T.S. (BE), Manufacture (CH) og SKH (SE).
Han har desuden modtaget bestillinger fra Dance Theatre Heidelberg, Unusual Symptoms/Theater Bremen, Danish Dance Theatre og Cullberg. I denne sæson er han inviteret til at skabe et nyt helaftensværk for Balé da Cidade de São Paulo, som får premiere i marts 2026.

Klasserne afholdes på Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27 DK-1799 København V i Studie 5. 

Hvordan finder man vej?
Studie 5 ligger i stueetagen med trinløs adgang til højre fra hovedindgangen eller ved at gå direkte ind fra gården bagved.

I Dansehallerne er der niveaufri adgang til alle etager ved benyttelse af husets elevator. Kønsneutralt toilet og omklædningsrum findes i stueetagen.


Vi beder dig venligst møde op 15 minutter før timen, så der er tid til at tjekke ind med din QR-kode i Foyeren på billetten.

Alle medlemmer kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et årsprogram med cirka 5 dages træning om ugen og nu også workshops hver anden uge. Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i danseundervisning, og det er også muligt at deltage i en drop-in klasse.

Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned. Har du kommentarer eller gode tips til træningsprogrammet, kan du altid sende en e-mail til kuratorerne; trainingcurator@dansehallerne.dk

Kunstner

Renan Martins

Titel

No Category Practice

Type

Workshop

Dato

27.–28.11.2025, 12:30

Varighed

3 timer

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Photo by Mathias Theisen

Renan Martins
No Category Practice

No Category Practice er en blanding af forskellige bevægelsespraksisser. I stedet for at udforske deres individuelle potentiale lægger vi vægt på, hvordan de er indbyrdes forbundet. Vi overvejer deres komplementære og konfliktende karakterer samt, hvordan de kan udvide vores spektrum af muligheder som bevægere, performere, dansere og mennesker.

Vores grundlæggende antagelse er, at sådanne praksisser er de grundlæggende redskaber, hvormed vi lærer os selv at kende og skaber mening i verden omkring os. Vi konfronterer derefter kategorierne ved at bringe dem frem i vores bevidsthed. Ved at gøre dette kan vi observere, at deres skabelse er forbundet med identitetsdannelse og, som sådan, begrænser de vores muligheder for forbindelse (både til os selv og andre).

Vi åbner vores sind for kraften af billeder, analogier, sammenligninger og symboler. Dansen udfolder sig gennem skabelsen af metaforer, der fungerer som mekanismer for at undslippe kategoriseringens stivhed.

Disse hold oprettes i et tæt samarbejde med Dansk Danseteater, og det er en fornøjelse at kunne tilbyde hold i DDT’s studio.

Disse klasser er på Operaen, Ekvipagemestervej 10 1438 København K. Sceneindgangen er en stor grå port, hvor man kommer ind til receptionen hvor vagten sidder. Vi ber deg gjerne møte opp 15 minutter før timen, så det er tid for å finde frem til studio, og vise din QR-kode på billetten:)

NB! Informationen til danserne, der deltager i Renans klasse tirsdag den 28; Vi mødes ved sceneindgangen/receptionen på Det Kongelige Teater (Gamle Scene ved Kgs. Nytorv)

August Bournonvilles Passage 8, 1055 KBH. K
Mødetid kl. 8.55, vi vil være der for at guide jer op til A-salen, hvor klassen vil finde sted.

Kun som medlem kan du deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et helårsprogram med cirka 5 dages træning om ugen.
Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i dansetræning, og det er også muligt at tage en drop-in klasse ✨
Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned.

Kunstner

Renan Martins

Titel

No Category Practice

Type

Træning

Dato

27.–31.5.2024, 09:15

Varighed

1 time og 15 minutter

Venue

Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Dansk Danseteater