I samarbejde med Tofu Collective præsenterer Dansehallerne Jas Lin (LA):
MORNING som i opvågning – til vores sanser, vores handlekraft, vores uendelige muligheder.
EXORCISE som i ritual og praksis – for at rense kroppen for internaliserede manuskripter og socialiserede forventninger.
Gennem guidede bevægelsesmeditationer, kropslige opgaver og frasetræning eksorcerer vi koreografierne fra den tillærte krop, kaster de indgroede mønstre af os for at skabe plads til nye måder at bevæge sig og eksistere på – i tjeneste for vores legemliggjorte frihed. Hver dag arbejder vi med et nyt tema gennem en kombination af opvarmning, oplæg, improvisation, interaktive opgaver og koreografi – hvor vi eksperimenterer med mangfoldighed og modsætning og danser med verden som vores krop. Deltagerne inviteres til at give slip på enhver forventning om, at der findes en “korrekt” måde at bevæge sig eller være på, og i stedet følge følelse, fornemmelse og instinkt. Sammen skaber vi et frirum for eksperimenter, gensidig tilstedeværelse og kollektiv transformation. Medbring gerne en notesbog!
Hvilke måder lever overvågning i din krop (både internt og eksternt)?
Jas Lin vender tilbage til at undervise i Dansehallerne for første gang siden 2021, op til deres optræden ved Tofu Collectives SOFT CRASH HARD CRUSH lørdag den 13. september i Basement, les mer her i link.
Klasserne afholdes på Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27 DK-1799 København V i Studie 3.
Hvordan finder man vej?
Studie 3 ligger i stueetagen med trinløs adgang til højre fra hovedindgangen.
I Dansehallerne er der niveaufri adgang til alle etager ved benyttelse af husets elevator. Kønsneutralt toilet og omklædningsrum findes i stueetagen.
Vi beder dig venligst møde op 15 minutter før timen, så der er tid til at tjekke ind med din QR-kode i Foyeren på billetten.
Alle medlemmer kan deltage i Dansehallernes træningsaktiviteter – et årsprogram med cirka 5 dages træning om ugen og nu også workshops hver anden uge. Dette er for alle professionelle medlemmer uanset baggrund i danseundervisning, og det er også muligt at deltage i en drop-in klasse.
Internationale gæster kan også deltage i træning gratis i op til 1 måned. Har du kommentarer eller gode tips til træningsprogrammet, kan du altid sende en e-mail til kuratorerne; trainingcurator@dansehallerne.dk



