I-IR
Forest Stages – Revisited

Forest Stages – Revisited er en performance-installation af Institute of Interconnected Realities (I—IR), som reflekterer over et møde med en skov, der fandt sted på Møn i det sydlige Danmark mellem januar og august 2024. Forest Stages – Revisited er en dokumentation af dette møde, såvel som en begivenhed i sig selv, hvor emotionelle, fysiske og kulturelle landskaber vækkes til live mellem publikum og performere.

På udvalgte datoer kan Forest Stages – Revisited gratis opleves som installation – scroll ned for mere information.

Alt materiale til det oprindelige værk blev skabt i og med skoven på Møn, herunder tekst, lyd, koreografi og performernes praksis. Ved at placere disse materialer i Dansehallernes kuraterede miljø, spørger I—IR sig selv, hvad der opstår, når der ikke er nogen træer, ingen blød skovbund, ingen insektbid, når fuglesang og biernes summen kun er playback, når rødderne er blevet trukket op af jorden og blevet til scenografi? Hvad har skoven indskrevet i performernes kroppe? Hvad bærer de med sig?

Publikum inviteres til at læne sig ind i værket og fabulere over den fraværende skov. Igennem de tilstedeværende figurer kan man møde skønheden, rædslen, praktisere retningsløshed og blive grundigt fortabt.

What happens to us in the depths of the wood? Civilization and its discontents give way to the irrational and half-seen. Back in the village, with our soured relationships, we are neurotic, but the wood releases our full-blown madness. Birds and animals talk to us, departed souls speak. The tiny rush light of the cottages is only a fading memory. Lost in the extinguishing darkness, we cannot see our hand before our face. We lose all sense of our body’s boundaries. We melt into the trees, into the bark and the sap. From this green blood, we draw new life and are healed. – Hillary Mantell

Forest Stages – Revisited undersøger ligeledes teatrets rolle som et arkiv for menneskelig erfaring, og hvordan institutionen kan udgøre en modstand mod fantasiens udtømmelse.

Forest Stages – Revisited kan på udvalgte datoer opleves som installation. Værket vil da være uden dansere, men bestå af lyd, lys og scenografi. Oplevelsen foregår i Dansehallernes store scenerum, Hallen, og er gratis for alle besøgende. Installationen er aktiv på følgende tidspunkter:

Den 19. november kl. 14.30 – 19.40

Den 21. november kl. 14.30 – 19.40

Den 22. november kl. 14.30 – 19.40

Kunstner

I-IR

Titel

Forest Stages – Revisited

Type

Forestilling

Dato

  • 16.11.2024, 17:00
  • 17.11.2024, 17:00
  • 26.11.2024, 19:00
  • 28.11.2024, 19:00

Varighed

1 time og 20 minutter

Venue

Dansehallerne, Franciska Clausens Plads 27, 1799 København V

Krediteringer

Idé og iscenesættelse: Jonathan Bonnici, Ida-Elisabeth Larsen, Marie-Louise Stentebjerg. Performere: Jonathan Bonnici, Thorunn Gudmundsdottir, Kitt Johnson, Ida-Elisabeth Larsen, Marie-Louise Stentebjerg. Lyddesigner: Santi Rzr. Lysdesigner: David Nicolás Abad. Kostumedesigner: Maria Folkmann Ipsen. Scenograf og dramaturgisk konsulent: Balz Isler. Grafiker: Sam Moore. Foto og video: Thomas Hyttel. Kreativ producent: Carlos Calvo. Støttet af Statens Kunstfond, Skuespillerforbundet, William Demant Fonden, Vesterbro Lokaludvalg.

Statens Kunstfond (da)
Dansk Skuespillerforbund (da)
William Demant Fonden (da)
Vesterbro Lokaludvalg