Tine Louise Kortermand
ET LYS I MØRKET

Efter lukketid og mørkets frembrud omskabes et butiksvindue til en lille oplyst scene. Inde bag ruden dukker en kvinde op. Hun smelter sammen med videoprojektioner af fremtids-drømme og elektroniske lydlandskaber af grydelåg og væltende ølflasker. Højtalere er placeret udenfor butiksvinduet, så publikum kan høre, hvad der foregår bag den oplyste rude.

ET LYS I MØRKET er et poetisk værk om vores samfunds inderste værdier. Værket er skabt ud fra interviews med fire enlige mødre, som er vokset op under hårde vilkår – fire kvinder som modtager hjælp fra samfundet, og for hvem hver dag er en kamp.

ET LYS I MØRKET åbner et vindue ind til disse kvinders liv og er en hyldest til dem, som insisterer på at kæmpe videre og holde fast i lyset, selvom de er vokset op i skyggen af en mørk barndom.

Kunstner

Tine Louise Kortermand

Titel

ET LYS I MØRKET

Type

Forestilling

Dato

8.–11.6.2016

Venue

Khora Virtual Reality

Krediteringer

Performer og videoinstallation: Tine Louise Kortermand