På IPAF festivalens sidste dag inviterer vi dig ind til en social sammenkomst: Brunch & Reflection med Charlie Laban Trier.
Mød Charlie kl. 11:00-11:45, hvor der vil være en uformel dialog om Charlies kunstneriske proces og praksis i forbindelse med IPAF-forestilingen Surfacing HypoKrisia.
Snup en kaffe og en croissant, og deltag i en afslappet stund sammen med kunstnere, kuratorer og andre publikummer.
Efter spørgerunden kl. 12:30 vil Charlie afholde workshoppen “Hvem bærer hvem?”.
Billetter til Brunch & Reflektion: Gratis, med tilmelding.
Godt at vide: Sprog: Engelsk & Dansk
IPAF 2026
IPAF festivalen er en vigtig forlængelse af organisationens dedikerede arbejde med at støtte og fremme LGBTQIA+-kunstnere og kulturarbejdere. IPAF er et dynamisk mødested, der skaber muligheder for kunstnerisk udvikling, præsenterer intense live-performances og faciliterer rum for vigtig dialog og fællesskab.
I år er festivalen co-produceret med Dansehallerne og præsenterer genrebrydende værker i København, der aktivt engagerer sig i identitetspolitik, seksuelle udtryk og nyskabende kropsrepræsentationer. IPAF bygger på den stærke overbevisning, at performancekunsten kan tilbyde nye perspektiver og forståelser af virkeligheden, inspirere til kollektiv fantasi og kæmpe for en bedre og mere retfærdig fremtid.
Warehouse9 (WH9) er en tværfaglig kunst- og performanceorganisation. Vores kerneopgave er at støtte udviklingen og præsentationen af værker og idéer skabt af LGBTQIA+-kunstnere og kulturarbejdere. Vi er en drivkraft, der kultiverer ny tænkning, styrker fællesskabet og dedikerer rum til queer kunst året rundt.
https://warehouse9.dk/
