Lokation

Den 31. august 2024 åbnede Dansehallerne sit nye hjem i den puslerende og levende bydel, Carlsberg Byen med en stor og mindeværdig fejring.

En ikonisk bygning – nu et centralt omdrejningspunkt for samtidsdans og koreografi, der vil være med til at forme og udvikle fremtidens sceniske dansekunst i København og resten af Danmark.

Videograf: Julie Madsen


Foto: Adam Mørk / Franciska Clausens Plads 27, 1799 Kbh V
Foto: Adam Mørk

Den smukke industribygning Kedelhuset, centralt beliggende i Københavns historiske Carlsberg Byen, er blevet transformeret af de prisvindende Mikkelsen Arkitekter til et hypermoderne scenekunsthus med afsæt i kunstformens særlige behov.


Den 4.600 kvadratmeter store, fredede bygning står i al sin oprindelige pragt, hvor de rå detaljer, stemningen og sjælen er bevaret – og smelter ubesværet sammen med de nye, innovative designløsninger.

Samarbejdspartnere

Ombygningen og inventaret til Dansehallernes nye hus er muliggjort af et bredt samarbejde mellem Københavns Kommune, Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Realdania, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Lokale og Anlægsfonden, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond og Beckett-Fonden.

Bygningen er doneret af Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Finansiering af det nye hus

Transformationen af Kedelhuset til Dansehallerne koster ca. 170 mio. kr.

Finansieringen fordeles på de involverede fonde og Københavns Kommune samt på egenfinansiering fra Bygningsfonden Kedelhuset, som har forestået ombygningen:

  • Københavns Kommune bidrager med et rente- og afdragsfrit lån på 31,9 mio. kr.
  • Augustinus Fonden bidrager med 29,7 mio. kr. til ombygning
  • Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S: Donering af Kedelhuset, værdi 21,3 mio. kr.
  • A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrager med 13 mio. kr. til ombygning.
  • Realdania bidrager med 13 mio. kr. til ombygning.
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond bidrager med 10 mio. kr. til inventar.
  • Lokale og Anlægsfonden bidrager med 9 mio. kr. til ombygning.
  • William Demant Fonden: 2,9 mio. kr til inventar.
  • Carlsberg Byen: 1,75 mio. kr. i tilskud til ombygning til caféer.
  • Knud Højgaards Fond: 0,95 mio. kr. til inventar.
  • Beckett-Fonden: 0,25 mio. kr. til inventar.

Bygningens historie

Arkitekt Carl Harild tegnede den oprindelige bygning som en del af Carlsberg Bryggerierne ved Valby Bakke i København. Den blev opført i 1925-28 for at samle al energi på bryggeriet ét sted. Byggeriet anses som et af samtidens stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur og et af periodens væsentligste arkitekturværker i Danmark.

Bygningen er på ca. 4600 m2 fordelt på 4 plan, hvoraf Dansehallerne deler underetagen med café og restaurant ud mod den åbne plads. Dansehallerne bliver således et kulturelt knudepunkt og socialt mødested med både liv inden i og uden for huset. Den centrale placering og nærheden til offentlig transport gør Dansehallerne til en synlig og let tilgængelig kulturinstitution midt i storbyen.

Københavns Kommune (da)
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S
Augustinus Fonden (da)
A. P. Møller Fonden
Realdania
Louis-Hansen-fonden
Lokale og Anlægsfonden
William Demant Fonden
Knud Højgaards Fond (da)
Beckett-Fonden