Kalliopi Siganou, Karin Bergman
Somatography

Somatography er en forestilling, som finder sted mellem det virkelige og det forestillede, og som tænker over og kropsliggør forslag til et (fremtidigt) offentlige rum. Med sin titel fra det græske ord ‘soma’, der betyder krop, og ‘graphie’, der betyder at skrive/tegne, inviteres publikum til en fælles oplevelse af at skrive og genskrive det offentlige rum på Sønder Boulevard ved hjælp af dans og koreografi. Publikum får et kort – et værktøj, der viser en bestemt version af verden – hvorved deltageren inviteres til at navigere gennem en formet virkelighed af det offentlige rum. 

Somatography udspiller sig langs gader, fortove og lommeparker i det offentlige rum i en by. Den akkumulerer realiteter og fiktioner, fortællinger og abstraktioner fra og inden for forskellige perspektiver af et sted. Den befinder sig i en kontinuerlig proces med at oversætte, forestille sig og omarrangere, tænke og opleve potentialerne og mulighederne, men også de usandsynligheder og umuligheder, som findes i et offentligt rum. Dens kroppe er dannet af omgivelserne, af enhver handling, reaktion, bevægelse, retning og blik. Disse kroppe dukker op, forsvinder og dukker op igen, de går omveje og gennem disse omveje finder de og fortæller historier. 

Note: Forestillingen foregår udendørs på Sønder Boulevard. Mødested for publikum er på Forsøgstationen, Sdr. Boulevard 81, 1720 Copenhagen V. Vær venligst opmærksom på at forestillingstidspunktet varierer alt efter hvilken dag du vælger at deltage.

På premiere aftenen den 7. juni inviterer vi efter forestillingen alle publikummer med tilbage til Forsøgstationen til en drink og en snack og en uformel snak med det kunstneriske hold bag Somatography. Her vil de udfolde deres tanker bag forestillingen og deres mapping metoder. DJ G vil spille lækre toner der ligger stemningen for en hyggelig hang out efterfølgende.

Kalliopi Siganou er en græsk-dansk danser og koreograf med base både i Danmark og Kroatien. Hendes arbejde er formet gennem undersøgelse af performance i ukonventionelle scenerum og lokationer, forskellige præsentationsformater og strategier til at dele opmuntrende og anderledes møder med publikum. Hendes seneste værker involverer systematiske eksperimenter omkring menneskets bevægelse i det offentlige rum, de forbundne mønstre mennesker bevæger sig i og deres relationer og formationer samt udforskninger omkring begrebet social koreografi, performance og performativitet af forskellige fænomener. Kalliopi er uddannet fra Statens Scenekunstskole i København i 2019, herunder har hun været på udveksling på Academy of Dramatic Arts in Zagreb. Denne udveksling resulterede i at hun optrådte flere gange med det kroatisk baserede performancekollektiv BADco. Hun samarbejder nationalt og internationalt med andre kunstnere og skaber i øjeblikket interaktive forestillinger for børn og udvikler værker i det offentlige rum sideløbende med at turnere med sit seneste værk “milkyhale” gennem platformen KORA/Dansehallerne. Karin Bergman er svensk danser og koreograf med base i København, Danmark. Hendes koreografiske interesse cirkulerer omkring decentralisering, som en måde at forstå, generere og organisere bevægelse på. Hendes arbejde undersøger forholdet mellem en individuel krop, en kollektiv krop og et afgrænset rum og har manifesteret sig i forskellige samarbejder i det offentlige rum, museumsrum og ukonventionelle teaterrum med en decentral kvalitet. Karin har blandt andet samarbejdet med koreograf Tina Tarpgaard, performancekunstner Andreas Liebmann, billedkunstnerne Jules Fischer og Anna Moderato. Hendes eget koreografiske arbejde er for nylig blevet præsenteret i samarbejde med Statens Museum for Kunst, Museet for Samtidskunst, Tårnby Park Performance Festival og Dansehallernes New Sh*t. Karin er i øjeblikket engageret i tre forskellige interaktive børneforestillinger, der turnerer i Danmark gennem Kora /Dansehallerne. Hun er også en del af DanceCooperative, et kunstnerdrevet space organiseret af 16 performancekunstnere, der arbejder sammen om at dele intersektionelle og feministiske praksisser. Karin studerede dans og koreografi på Statens Scenekunstskole 2013-2017.

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Kalliopi Siganou, Karin Bergman

Titel

Somatography

Type

Forestilling

Dato

  • 7.6.2022, 18:00
  • 8.6.2022, 18:00
  • 9.6.2022, 16:00
  • 12.6.2022, 14:00

Varighed

2 timer

Venue

Sønder Boulevard, 1720 København V, Danmark

Krediteringer

Koncept: Kalliopi Siganou, Karin Bergman, Koreografi: Kalliopi Siganou, Karin Bergman, Antonia Dorbić, Dramaturgi: Nina Gojić, Grafisk design: Dora Đurkesac, Lyddesign: Gianluca Elia Co-produktion: Dansehallerne, Partnerskab: Metropolis, Partner i samarbejde: Forsøgsstationen, Projektadministration: Project Center Støttegivere: Danish Art Council, Danish Actors’ Associations, Copenhagen Municipality

Føj til kalender