Stina Nyberg
Thunderstruck

En del af programmet POPDEATHPOWER af Dansehallerne x Betty. 
 
Moderne videnskab tilsiger: Solen er fortiden, jordkloden er nutiden, månen er fremtiden. Ud af en hvidglødende masse er vi skabt, og til en frossen masse skal vi blive. Ubarmhjertig er naturens lov, og hurtigt og uimodståeligt drages vi mod vores endeligt. (…) I mellemtiden oplyser videnskabernes og kunstens muntre lys vores vej, og de vidundere, de afslører, og fornøjelserne, de tilbyder, gør os mærkbart glemsomme i forhold til vores dystre fremtid. (Nikola Tesla, The problem of increasing human energy, 1900) 
 
I fuld beskyttelsesdragt træder Stina Nyberg på scenen, sender et lyn fra sin langefinger og skaber et feministisk elektricitetsshow. Thunderstruck går i geniet og galningen Nikola Teslas fodspor. Sidst i det 19. århundrede bragte den serbisk-amerikanske opfinder os flere af århundredets vigtigste fornyelser inden for elektricitet og kommunikation. Han opfandt også Teslaspolen, et elektrisk resonanstransformerende kredsløb, som er i stand til at producere ekstremt høj spænding – en mekanisme, der producerer lyn, og som nu anvendes som underholdning.  
 
Thunderstruck taget sit afsæt i et fænomen fra det 19. århundrede, hvor man turnerede med ”elektriske forestillinger”. Dengang, da det stadig var en videnskabelig nyhed, blev elektricitet anvendt som et magisk indslag i offentlige optrædener. I dag fremstår forestillingen med Teslaspolen som en moderne arvtager til de magiske forestillinger, hvor man anvendte de spektakulære lyd- og lyseffekter, spolen frembringer, men ofte i hypermaskuline, teknikonanerende og rock’n’roll-fetichistiske forestillinger.  
 
I Thunderstruck vender Stina Nyberg tilbage til en tid, hvor kunstneren og videnskabspersonen troede på, at man kunne omdanne naturens kræfter til den slags kræfter, der driver samfundet fremad; at man kunne tæmme naturens energi og anvende den til at fremstille nærmest magiske apparater.  
 
Ved at skabe et alternativ til de eksisterende macho-spektakulære Teslaspole-forestillinger, sammenstiller Thunderstruck effektive tekniske nyskabelser med langsigtet forskning om videnskab og magi.  

Stina Nyberg bor i Stockholm og arbejder som danser og koreograf. I sin praksis anvender hun overbevisning og illusion for at skabe nye logiske systemer, der konstruerer verden anderledes og får kroppen til at handle i overensstemmelse hermed. Indimellem kalder hun denne performative kraft for magi, andre gange et håndværk, og til tider også en praksis. Hendes udgangspunkt er altid en feministisk tilgang til kroppen, dens sociale og politiske konstruktion og evnen til at bevæge sig. Hun har udviklet en serie af uafhængige værker i samarbejde med koreografer, musikere, visuelle kunstnere, teknikere og tryllekunstnere. Tesla-projektet, som blev skabt mellem 2016-2018 omfatter en solooptræden med en Teslaspole (Thunderstruck 2017), en performance lecture (The woman who lit the world, 2018) og en live-koncert med musiker Maria W Horn (Alternating Currents, 2018) samt et samarbejde med Andros Zins-Browne og Diederik Peeters med titlen Spectrophilia (2019). Siden 2013 har hun været en del af gruppen Samlingen (sammen med Amanda Apetrea, Nadja Hjorton, Halla Ólafsdóttir og Zoë Poluch) som i site-, tids- og kontekstspecifikke værker forholder sig til dansens historie fra et feministisk perspektiv. I 2020 udviklede hun den koreograferede byvandring Skvallret, som blev opført fra en hunds perspektiv, bestilt af Statens Konstråd. Samme år begyndte hun også at udvikle og optræde med det igangværende danseværk Make Hay While the Sun Shines i New York og Stockholm. Værket har afstedkommet yderligere gentagelser i form af både en kortfilm og en udgivelse med interview og senest blev den opført på festivalen Brådjupa i Karlshamn (august 2021). Hendes seneste værk Lucky Numbers, som blev bestilt af Riksteatern, havde for nylig premiere på Vitlycke Center for Performing Arts. I samarbejde med Sofia Wiberg er hun for tiden ved at arrangere et symposium, der tager fat i spørgsmålene omkring kollektive læringsprocesser i forhold til asymmetriske magtrelationer, lytning, begær, uvidenhed og snavs. Derefter begynder hun på skabelsen af et nyt værk for Norrdans i Härnösand med titlen The Dawn Chorus.

Få flere oplevelser for pengene – køb årskort til Dansehallerne. Læs mere

Kunstner

Stina Nyberg

Titel

Thunderstruck

Type

Forestilling

Dato

1.–2.4.2022

Varighed

1 time og 5 minutter

Venue

Edison-scenen, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg

Krediteringer

Koreografi og performance: Stina Nyberg Koreografisk støtte: Andros Zins-Browne Komposition og lyddesign: Maria W Horn  Teknisk supervisor og Teslaspole-operatør: Katti Alm Lysdesign og afvikler: Josefin Hinders Teslaspole: Finn Hammer Højspændingskonsulent: Roya Nikjoo Lysassistent: Axel Norén Research: Sandra Linnell, Stina Nyberg, Zoë Poluch Producenter: Terry Johnson, Magnus Nordberg/Nordberg Movement, Frida Tiger Co-produktion og residencies: MDT in Stockholm, Station in Belgrade, Riksteatern og residency-støtte fra C.off. Administration: Det kunstneriske kooperativ Interim kultur. Støttet af: Konstnärsnämnden, Kulturrådet, Kulturbryggan, Stockholms kommune, Stockholm County Council and [DNA] Departures and Arrivals-netværket, som medfinansieres af EU-kommissionens Creative Europe-program.  Tak til: David Choi hos makerspace Fat Cat Fat Lab NYC, Miroslav Kosanic og Nikola Milenic hos makerspace PRAKSA Belgrade, Erik Gabrielsson hos KTH Stockholm, Niklas Ren for assistance, Jan Ohlsson for opbevaring af Teslaspole og alle snoningerne på vejen.

Føj til kalender

Foto: Märta Thisner
Foto: Märta Thisner
Foto: Märta Thisner
Foto: Jens Sethzman
Foto: Jens Sethzman
Foto: Jens Sethzman
Foto: Jens Sethzman
Foto: Casper Hedberg
Foto: Casper Hedberg
Foto: Casper Hedberg
Foto: Casper Hedberg
Foto: Casper Hedberg
Foto: Casper Hedberg
Foto: Märta Thisner
Stina Nyberg_Thunderstruck_Trailer
Dansehallerne x Betty_POPDEATHPOWER_Trailer